Denne artikel er blevet arkiveret og opdateres ikke længere af Apple.

Pages '09: Sådan anvendes formater

Vælg et format i formatskuffen, eller klik på knappen for afsnit, tegn eller liste på formatlinjen, og vælg derefter et format i lokalmenuen.

Hvis du vil åbne formatskuffen, skal du klikke på knappen Formatskuffe på formatlinjen eller vælge Vis formatskuffe på menuen Oversigt.

Hvis du vil anvende et format på et eller flere afsnit, skal du vælge de afsnit, der skal ændres. Du kan også vælge et tekstfelt, en tabel, en tabelcelle eller en figur, der indeholder tekst. Klik på knappen Afsnitsformater på formatlinjen, og vælg derefter det format, der skal anvendes.

Et afsnitsformat anvendes på et helt afsnit. Hvis du anvender et nyt afsnitsformat på tekst, der allerede er blevet formateret, erstatter det nye format det gamle afsnits- eller listeformat.

  • Hvis du vil anvende et tegnformat, skal du vælge et eller flere ord, der skal ændres. Du kan også vælge et tekstfelt, en tabel, en tabelcelle eller en figur, der indeholder tekst. Klik på knappen Tegnformater på formatlinjen, og vælg derefter det format, der skal anvendes.

  • Et tegnformat kan anvendes på udvalgt tekst, uden at det påvirker margener, tekstjustering eller andre typer af afsnits- eller listeformatering. Desuden bevares tegnformater, selv om du ændrer afsnits- eller listeformatet i tekst.

  • Hvis du vil anvende et listeformat, skal du placere indsætningspunktet, hvor du vil starte med at skrive. Klik på knappen Listeformater på formatlinjen, og vælg det format, der skal anvendes: Skriv listen, og tryk på Returtasten for at oprette et nyt punkt- eller nummertegn.

  • Et listeformat anvendes på et helt afsnit. Det påvirker ikke tekstens udseende (f.eks. skrift og tekststørrelse). Udseendet er styret af det gældende afsnitsformat.

Hvis der ikke vises tegn- eller listeformater i formatskuffen, skal du klikke på knappen Vis tegnformater eller Vis listeformater i nederste højre hjørne af formatskuffen.

Udgivelsesdato: