Denne artikel er blevet arkiveret og opdateres ikke længere af Apple.

iCloud: Ikke alle emner overføres ved konfiguration af iCloud-kontrolpanelet

Efter installering af eller opgradering til Kontrolpanelet iCloud 3.0 gennemføres konfigurationsprocessen for opdatering af e-mail, kontakter, kalendere og opgaver i Outlook, men nogle emner overføres muligvis ikke eller bliver ikke kopieret fra Outlook til iCloud.

En af følgende meddelelser kan blive vist:

"[Antal] af dine emner kunne ikke overføres og skal genoprettes manuelt i iCloud."

Efter denne besked vises en liste med de kontakter, kalenderbegivenheder eller opgaver, som ikke kunne kopieres fra Outlook til iCloud. Det kan ske, at disse emner oprindeligt blev oprettet i en ældre version af Outlook, som brugte et arkivformat, der ikke er kompatibelt med iCloud. Nogle gange har emnerne beskadigede eller ikke genkendelige data. Problemet løses ved at oprette en ny version af kontakten, kalenderbegivenheden eller opgaven i Outlook. Under den næste automatiske iCloud-opdatering føjes det pågældende emne til iCloud. Du kan vælge at beholde eller slette data, der ikke kan overføres.

"Følgende emner kunne ikke sikkerhedskopieres til iCloud."

Hvis du har kontakter, kalenderbegivenheder eller opgaver i Outlook, der er dubletter af emner i iCloud, og iCloud-versionerne er nyere, bliver de ikke overskrevet under konfigurationsprocessen. Du bliver spurgt om, om du vil beholde eller slette de versioner, der findes aktuelt i Outlook.

"Konfigurationen er færdig. Kunne ikke overføre [antal] emner. Disse emner er blevet arkiveret i lokale mapper."

Denne besked vises kun, hvis du klikkede på Behold, da du tog stilling til meddelelserne ovenfor. Hvis du klikkede på Slet, vises beskeden "Konfigurationen er færdig". Disse meddelelser er en bekræftelse af, at du nu kan bruge iCloud sammen med Outlook.

Måske vil du gerne oprette nye versioner manuelt af de emner, der ikke blev kopieret til iCloud. Du kan se eventuelle dubletter, som du vil beholde. I iCloud-mappen i Outlook vises de emner, som du har valgt at beholde, i mapperne "Lokal kalender", "Lokale kontakter" og "Lokale opgaver".

Bemærk: Under konfigurationen kopieres kontakter, kalendere og opgaver i Outlook-dataarkivet fra Outlook til iCloud. De oprindelige kontakter, kalendere og opgaver flyttes derefter til mappen Slettede emner for at forhindre dubletter.

Dette dokument opdateres, efterhånden som oplysningerne bliver tilgængelige.

Udgivelsesdato: