Mac Pro (primo 2009 til medio 2012): Lyden skifter muligvis ikke, når nye enheder tilsluttes
Lydenheder kan fungere anderledes på Mac Pro (primo 2009 til medio 2012) sammenlignet med andre Mac-computere.
Mac Pro (primo 2009 til medio 2012) anvender diskrete lydkredsløb til lydbehandling.
Når du bruger enten Mac Pro-computerens analoge linjeudgangsport, optiske digitale udgangsport eller eksterne enheder som USB-højttalere eller USB/FireWire-lydgrænseflader, skal du skifte til den relevante enhed manuelt for at betjene den:
Åbn Systemindstillinger på Apple-menuen ().
Vælg Lyd på menuen Oversigt.
Klik på fanen Lyd ud for at vælge outputenheder eller på fanen Lyd ind for at vælge inputenheder.
I afsnittet "Vælg en enhed til udgående lyd" skal du vælge enheden ved at klikke på den på listen. Den valgte enhed fremhæves.
Ved tilslutning af hovedtelefoner eller eksterne højttalere til det forreste hovedtelefonstik omdirigeres lyden automatisk til denne port, når du vælger enten den interne højttaler eller højttalerne i et 24'' LED Cinema Display. Når du fjerner hovedtelefoner eller eksterne højttalere fra hovedtelefonstikket, dirigeres lyden tilbage til den interne højttaler eller højttalerne i et 24'' LED Cinema Display. Hvis den analoge linjeudgangsport, den optiske digitale udgangsport eller en USB- eller FireWire-enhed er valgt, sker der ikke omdirigering af lyden ved tilslutning af hovedtelefoner eller eksterne højttalere til det forreste hovedtelefonstik.