Du kan blive bedt om at oprette en ny sikkerhedskode til iCloud
Hvis du bruger iCloud-nøglering i iOS 8.4 eller OS X 10.10.4 eller en ældre version af operativsystemet, vises meddelelsen "Der skal oprettes en ny sikkerhedskode pga. en ændring i serverne til iCloud-nøglering" muligvis.
Dette gælder ikke for konti, der har tofaktorgodkendelse slået til. På iPhone, iPad eller iPod touch: Tryk på Indstillinger, tryk på [dit navn], og tryk derefter på Adgangskode og sikkerhed for at se, om du har slået tofaktorgodkendelse til. På Mac: Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger, klik på Apple-id, og vælg Adgangskode og sikkerhed.
Hvis meddelelsen vises, skal du opdatere enhedens operativsystem og fortsætte uden at opdatere iCloud-sikkerhedskoden. iCloud-sikkerhedskoden anvendes til at bekræfte din identitet, når du indstiller iCloud-nøglering på en ny enhed, og når du gendanner iCloud-nøglering.

På iPhone, iPad eller iPod touch
Tryk på Ikke nu på meddelelsesmenuen, og opdater enheden til den nyeste version af iOS.
Hvis du vælger ikke at opdatere, vises meddelelsen igen efter 24 timer.
Hvis du vælger Ikke nu tre gange uden at opdatere enheden, slås iCloud-nøglering fra, og meddelelsen om sikkerhedskoden vises ikke igen. Når iCloud-nøglering er slået fra, påvirker det ikke din lokale nøglering, men brugernavn, adgangskoder og andre nøgleringselementer opdateres ikke på alle dine enheder. Desuden kan du ikke gendanne din iCloud-nøglering via iCloud.
På Mac
Klik på Opret ny kode på meddelelsesmenuen, minimer det viste vindue, og opdater Mac-computeren til den nyeste version af macOS.

Hvis du klikker på Nulstil og slå fra, slettes din iCloud-nøglering i iCloud, og den slås fra på enheden. Det påvirker ikke din lokale nøglering, men brugernavn, adgangskoder og andre nøgleringselementer opdateres ikke på alle dine enheder.
Oprettelse af en ny iCloud-sikkerhedskode
Når meddelelsen vises, kan du også oprette en ny kode og fortsætte med at bruge iCloud-nøglering på enheden.
Du kan opdatere iCloud-sikkerhedskoden ved at vælge Opret ny kode og bruge fremgangsmåden til at oprette en ny kode.
Vælg en kode, som du kan huske. iCloud-sikkerhedskoden anvendes til at bekræfte din identitet, når du indstiller iCloud-nøglering på en ny enhed, og når du gendanner iCloud-nøglering.
Læs mere
Hvis iCloud-nøglering bliver slået fra, skal du opdatere til den nyeste version af iOS eller macOS, inden du indstiller iCloud-nøglering igen.
Yderligere oplysninger om iCloud-sikkerhedskoder kan ses i sikkerhedsvejledningen til iOS.