Åbn ældre iWork-arkiver i nyere versioner af Pages, Numbers og Keynote
Læs om, hvad du kan forvente, når du bruger iWork til Mac til at åbne dokumenter, der er oprettet i ældre versioner af iWork, eller når du eksporterer dokumenter til iWork '09-format.
iWork '09 er ikke kompatibelt med macOS Catalina 10.15 og nyere. Hvis du vil fortsætte med at bruge dine iWork-apps med det nyeste operativsystem, skal du opdatere til de nyeste versioner af Pages, Numbers og Keynote.
Åbn et ældre iWork-dokument
Nuværende versioner af iWork til Mac-apps kan åbne dokumenter, der er oprettet i alle versioner af iWork. Hvis du vil åbne et ældre iWork-dokument i Pages, Numbers eller Keynote, skal du dobbeltklikke på dokumentet eller åbne det fra appen:
Vælg Arkiv > Åbn.
Vælg dokumentet.
Klik på Åbn.
Hvis der vises et advarselsvindue
Når du åbner et ældre iWork-dokument, får du muligvis vist et advarselsvindue. Vinduet viser en liste over funktioner i dokumentet, der understøttes af den ældre version af appen, men ikke af de nyere versioner af iWork til Mac.
Læs om ændringer, der sker, når du opgraderer et iWork-dokument.
Gem et ældre iWork-dokument
Første gang du gemmer eller redigerer et ældre iWork-dokument, skal du bekræfte, hvordan iWork skal håndtere det opdaterede dokument:
Klik på Opgrader, for at konvertere det eksisterende dokument til det nye format.
Klik på Annuller, for at annullere det, du har gemt eller redigeret, og lade det oprindelige dokument forblive uændret.
Klik på "Rediger en kopi" for at konvertere en kopi af dokumentet til det nye format, mens det oprindelige arkiv bevares i det ældre iWork-format.
Tilbagefør et opgraderet dokument
Hvis du allerede har opgraderet dit dokument til det nye iWork-arkivformat og vil ændre det tilbage til en version, der er kompatibel med tidligere iWork-apps, skal du bruge en af disse muligheder:
Vend tilbage til en tidligere version
Vælg Arkiv > Gendan til. Dette fjerner alle ændringer, du har foretaget, og gendanner den version af dokumentet, der blev gemt i en tidligere version af iWork.
Gem en kopi i iWork '09-format
Hvis du har redigeret et dokument og vil beholde ændringerne, kan du gemme arkivet som et iWork '09-dokument. Vælg Arkiv > Eksporter til. Vælg derefter Pages '09, Numbers '09 eller Keynote '09 som arkivformat. Læs artiklen Ændringer ved eksport til iWork '09 for at få oplysninger om mulige ændringer af dokumentet.
Ændringer, der sker, når du opgraderer et iWork-dokument
Alle programmer:
Rotation fjernes fra tabeller og diagrammer.
Tabeludfyldninger fjernes.
Grupperede stykker i lagkagediagrammer deles op.
Spotlight-metadata fjernes.
Pages:
Registrering af ændringer understøttes ikke i tabeller, sidehoveder, sidefødder og sektionslayoutobjekter. Registrerede ændringer på disse placeringer accepteres som endelige.
Links til andre Pages-arkiver fjernes.
Numbers:
Tabelkategorier
Samlinger af rækker i en tabel med kategorier kaldes nu “grupper”.
Der føjes en ny kolonne med gruppenavne til tabellen. Kolonnen vises kun, hvis kategorier er slået til. Det påvirker ikke kolonneadresser i formler eller diagrammer.
Funktionsnavne i beregninger for hver gruppe vises nu i separate mærkerækker.
Keynote:
Indstillingen "Bed om adgangskode for at afslutte show" er fjernet. Du kan angive en ny adgangskode ved at vælge Keynote > Indstillinger > Lysbilledshow og derefter vælge "Bed om adgangskode for at afslutte lysbilledshow". Indtast en adgangskode, når du bliver bedt om det, og klik derefter på Indstil adgangskode. Adgangskoden gælder for alle præsentationer, der afspilles på denne computer.
Lysbilleder, der er indrykket mere end seks niveauer, rykkes op til niveau seks.
Links til andre Keynote-arkiver fjernes.
Rotation fjernes fra objektpladsholdere.
Overgange, der ikke er tilgængelige i Keynote til Mac, konverteres til Opløs.
Overgangen Revolve omdøbes til Object Flip.
Convergence-builds konverteres til Opløs.
Byg fjernes fra lysbilledlayouts og signaturforklaringer til diagrammer.
Smarte builds konverteres til billedgallerier.
Ændringer, der sker, når du eksporterer til iWork '09
Alle programmer:
Typografier for store initialer fjernes.
Automatisk tilpasning af serienavnetiketter i diagrammer er slået fra. Etiketter kan overlappe.
Automatisk tilpasning af fejlbjælker i diagrammer er slået fra. Fejlbjælker kan overlappe.
Diagrammer, der viser et repræsentativt udvalg af deres data, viser i stedet alle datapunkter.
Buede skygger og kontaktskygger konverteres til slagskygger.
Kommentarer til objekter fjernes.
Forankrede objekter konverteres til flydende objekter eller integrerede objekter.
Formler, der ikke er tilgængelige i iWork '09, fjernes. De sidst beregnede værdier eksporteres.
Interaktive diagrammer konverteres til almindelige diagrammer.
Boblediagrammer konverteres til punktdiagrammer.
Donutdiagrammer konverteres til lagkagediagrammer.
Tegninger konverteres til grupper af linjer og figurer.
Billedgallerier fjernes. Ét billede fra hvert galleri eksporteres.
Tabeller med læseretning fra højre mod venstre (f.eks. arabisk og hebraisk) understøttes ikke.
Lodret tekst (f.eks. kinesisk, japansk og koreansk) understøttes ikke fuldt ud i iWork '09.
Svar fjernes fra kommentartråde.
Afrundede hjørner i diagrammer konverteres til firkantede hjørner.
Ligninger, der oprettes i Pages, Numbers og Keynote, konverteres til billeder, når du eksporterer til iWork '09.
Tekstudfyldninger med farveforløb konverteres til dækkende farver.
Billedtekstudfyldninger med farveforløb konverteres til dækkende farver.
Ikke-ensartede tekstkonturer konverteres til ensartede konturer.
Integrerede webvideoer konverteres til billeder, der linker til videoerne online.
Pages:
Indholdsfortegnelser konverteres til almindelig tekst. De opdateres ikke automatisk i Pages '09.
Tekst med læseretning fra højre mod venstre (f.eks. arabisk og hebraisk) understøttes ikke fuldt ud i Pages '09.
Annoteringer fjernes.
Sidebaggrunde fjernes.
Links til sider fjernes.
Billedtekster fjernes fra integrerede tabeller med tekst.
Numbers:
Hvis et dokument indeholder "ELLER"-filtre i en kolonne og "OG"-filtre på tværs af kolonner, eksporteres alle filterregler, og "OG"-filtre konverteres til "ELLER"-filtre.
Varighedsbaserede filtre og betingede markeringer fjernes.
Ark med læseretning fra højre mod venstre (f.eks. arabisk og hebraisk) understøttes ikke.
Tabelkategorier
Kategorier, der grupperes efter ugedag, ændres til at gruppere efter unikke værdier.
Diagramhenvisninger til opsummeringer erstattes med de sidst beregnede værdier.
Diagrammer, der henviser til et område, der omfatter celler i flere grupper, bruger de sidst beregnede værdier i stedet for referencer.
Formularer, der henviser til et område, der omfatter celler i flere grupper, erstattes med de sidst beregnede værdier.
Formularer der henviser til opsummeringer erstattes med de sidst beregnede værdier.
Integrerede objekter flyttes til ark.
Links til ark fjernes.
Billedtekster fjernes fra tabeller og diagrammer.
Pivottabeller konverteres til standardtabeller.
Keynote:
Overgange, byg ind-effekter og byg ud-effekter, der ikke er tilgængelige i Keynote '09, konverteres til Opløs.
Overgangen Object Flip omdøbes til Revolve.
Fremhævningsbuilds fjernes.
Kommentarer i tabelceller fjernes.
Integrerede objekter understøttes ikke og fjernes.
Film og lyd afspilles ikke under overgangen fra ét lysbillede til det næste.
Live video er fjernet.