Numbers '09: Om diagrammer
Læs om diagrammer i Numbers '09.
Brug et diagram, når du vil lave en visuel præsentation af tendenser eller relationer, der kan være svære at se, når dataene præsenteres i en tabel. I Numbers kan du vælge mellem en række 2D- og 3D-diagramtyper til at præsentere dine data, herunder lagkagediagrammer, kurvediagrammer, søjlediagrammer, kolonnediagrammer, og arealdiagrammer, afhængigt af hvilken type diagram der bedst kan illustrere dine data, eller brug et blandet diagram til at overlejre to diagramtyper i samme figur. Du kan også lave grafer over dine data i et todimensionalt punktdiagram ved hjælp af lineære eller logaritmiske skalaer.
Måske vil du oprette et diagram, der sammenligner, hvordan fuglepopulationerne har ændret sig i to alpine områder mellem 2007 og 2010. Disse data kan først præsenteres i en tabel med rækker for område 1 og område 2. Forskeren har talt antallet af fugle i hvert område hvert år fra 2007 til 2010 og har dermed 4 datapunkter (eller værdier) for hvert område.
Hvis du plotter disse data ind som et kolonnediagram, vises der fire sæt med to søjler, som strækker sig over fire år.
I dette diagram kaldes område 1 og område 2 for dataserien, fordi datapunkterne (antallet af fugle) fra hvert område repræsenteres af en række kolonner med samme farve, én for hvert år. Hver kolonne for område 1 placeres ud for den tilsvarende kolonne for område 2, og hvert sæt kolonner side om side kaldes et datasæt eller en kategori (2007 er en kategori, 2008 er en kategori osv.).
Hvis du vil vægte dataene på en anden måde, kan du flytte om på dataene, så datapunkterne grupperes efter område i stedet for efter år. I dette tilfælde repræsenteres datapunkterne for hvert år som en række kolonner (dataserier). I dette tilfælde har hver serie kun to datapunkter, og kolonnegrupperne for hvert område er kategorier. Dette kolonnediagram indeholder derfor to sæt med fire kolonner (datapunkter), én kategori for område 1 og ét datasæt for område 2.
Dataserier repræsenteres forskelligt i forskellige typer diagrammer:
I kolonnediagrammer og søjlediagrammer repræsenteres en dataserie af en række kolonner eller søjler med samme fyldfarve eller tekstur.
I et kurvediagram repræsenteres en dataserie af en enkelt kurve.
I et arealdiagram repræsenteres en dataserie af en arealfigur.
I et lagkagediagram er det kun et enkelt datasæt (det første datapunkt i hver serie), der repræsenteres i diagrammet (det, der står først i tabellen).
I et punktdiagram bestemmes hvert punkt på grafen af både en x- og en y-værdi. To kolonner med værdier plottes som ind x-koordinater og y-koordinater på en graf, som repræsenterer datapunkterne i en enkelt dataserie.
