Denne artikel er blevet arkiveret og opdateres ikke længere af Apple.

Om harddisk-firmwareopdatering 2.0

Læs om, hvordan du downloader og installerer MacBook Pro harddisk-firmwareopdatering 2.0, som reducerer visse sjældne støjlyde fra drev med 7200 rpm, der blev leveret med MacBook Pro (medio 2009).

Vigtigt: Sikkerhedskopier dataene på din harddisk til en ekstern disk eller et flytbart medie, før du bruger denne opdatering.

Undlad at nulstille og slukke din computer eller slå strømmen til din computer fra, mens du opdaterer din harddisk. Hvis der opstår et problem under opdateringen, kan din harddisk blive ubrugelig, og dataene på den kan gå tabt.

Bemærk: Nogle USB- og FireWire-enheder kan forhindre, at firmwareopdateringer installeres korrekt. Frakobl ikke-nødvendige enheder, og brug kun et Apple-tastatur og -mus til at køre opdateringen.

  1. Luk alle åbne programmer, og download og installer derefter firmwareopdateringen.

  2. Downloadprogrammet placerer et diskbillede med et installeringsprogram i mappen Overførsler eller på den placering, der er angivet på fanen Generelt under Safari > Indstillinger.

  3. Hvis du downloadede diskbilledet ved hjælp af Safari, vil Safari give dig besked om, at der er et program i billedet. Klik på OK for at fortsætte.

  4. Hvis "Åbn "sikre" arkiver efter overførsel" er slået til i Safari-indstillinger, aktiveres diskbilledarkivet af sig selv. Hvis denne indstilling ikke er valgt i Safari, skal du dobbeltklikke på diskbilledet for at aktivere det.

  5. I det aktiverede diskbillede skal du dobbeltklikke på arkivet HardDriveUpdate.pkg for at starte firmwareopdateringsprocessen.

  6. En velkomstskærm vises. Klik på Fortsæt.

  7. En licensaftale vises. Klik på Fortsæt, og klik derefter på Accepter.

  8. Et standardinstallationsvindue vises. Klik på Installer for at installere harddisk-firmwareopdateringen i mappen /Programmer/Hjælpeprogrammer.

  9. Indtast administratoradgangskoden til din computer, og klik derefter på OK.

  10. Et vindue med "Installeringen blev gennemført" vises. Klik på Luk.

  11. Harddisk-firmwareopdateringen starter automatisk.

    • Bemærk: Dit batteri skal være mindst 50 % opladet for at kunne køre denne opdatering. Du vil modtage en advarselsmeddelelse om dette, hvis dit batteri ikke er opladet til det krævede niveau. Du kan finde opdateringen i /Programmer/Hjælpeprogrammer for at prøve at køre opdateringen igen, når dit batteri er opladet. Hvis du genstarter din computer, vil du blive tilbudt muligheden for at køre opdateringen.

  12. Læs instruktionerne på skærmen, og klik på Genstart for at installere den nye firmware på din harddisk.

  13. En grå skærm med et harddisksymbol og en statuslinje nedenunder vises.

    • Vigtigt: Tag ikke strømstikket ud af, sluk eller genstart din computer, mens opdateringen køres.

  14. Computeren lukker ned, når firmwaren er opdateret.

  15. Tryk på afbryderknappen for at genstarte din computer.

    • Vigtigt: Harddisken i en Intel-baseret Mac skal formateres med GUID-partitionsskemaet for at køre en firmwareopdatering. Intel-baserede iMac-computere leveres på denne måde fra fabrikkens side. Hvis du har omformateret din harddisk, bør du tjekke, hvilket skema din harddisk bruger i øjeblikket, før du kører en firmwareopdatering. Læs mere i artiklen Firmwareopdateringer til Intel-baserede Mac-computere kræver en GUID-partitionstype. Hvis du forsøger at køre opdateringen på en harddisk, der bruger et andet formateringsskema end GUID-partitionen, vil opdateringen ikke lykkes.

Læs mere

Følg disse trin for at se, om opdateringen er blevet kørt på din computer:

  1. Fra Apple ()-menuen skal du vælge Om denne Mac.

  2. Klik på Mere info.

  3. I afsnittet Hardware under Systemprofil skal du vælge Seriel ATA

  4. Find feltet Revision. Der bør stå 0007APM2 deri, hvis opdateringen er blevet fuldført.

Udgivelsesdato: