Denne artikel er blevet arkiveret og opdateres ikke længere af Apple.

OS X: Tilbage til min Mac kræver AirPort-base eller UPnP-kompatibel tredjepartsrouter

Læs mere om at bruge Tilbage til min Mac med en AirPort-base eller UPnP-kompatibel tredjepartsrouter.

Hivs du vil opnå den bedste brugeroplevelse med Tilbage til min Mac, skal du bruge OS X Mountain Lion eller OS X Lion v10.7.5 eller en nyere version (brug Softwareopdatering til at hente og installere de nyeste opdateringer). Sørg også for, at din router understøtter NAT-PMP (NAT Port Mapping Protocol) eller UPnP (Universal Plug and Play), og at funktionen er slået til.

Funktionen Tilbage til min Mac i OS X er designet til at fungere problemfrit med kompatible AirPort-baser. Sørg for, at din AirPort-software er opdateret. Denne problemfri integration opnås ved brug af NAT-PMP-teknologi (NAT Port Mapping Protocol), som gør, at din computer automatisk kan indstille din AirPort-base til at levere tjenester mellem dit lokale netværk og internettet.

Nogle internetroutere fra tredjepart bruger en teknologi kaldet UPnP (Universal Plug and Play), som ligner NAT-PMP. Tilbage til min Mac fungerer med både NAT-PMP og UPnP.

Hvis Tilbage til min Mac ikke virker

Følg denne vejledning for at slå Tilbage til min Mac til i AirPort-værktøj 6.x

  1. Åbn AirPort-værktøj (i /Programmer/Hjælpeprogrammer).

  2. Find den relevante base, og klik på dens symbol.

  3. Vælg "Rediger" i lokalmenuen.

  4. Klik på +-knappen i sektionen Tilbage til min Mac.

  5. Indtast dit iCloud-brugernavn og din adgangskode, og log derefter ind.

  6. Klik på Opdater for at gemme ændringer.

  7. Basens symbol bliver nedtonet, og dens status vil være "Opdaterer…", indtil basen er færdigindstillet. Afslut AirPort-værktøjet, når processen er fuldført.

Hvis Tilbage til min Mac ikke virker, og du bruger en tredjepartsrouter, skal du sørge for, at UPnP er slået til. Se enhedens dokumentation eller kontakt producenten for at få oplysninger om aktivering af UPnP.

Læs mere

Læs mere om indstilling af Tilbage til min Mac i Brug og fejlfinding af Tilbage til min Mac.

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: