Denne artikel er blevet arkiveret og opdateres ikke længere af Apple.

Indstilling af dit barns konto for Apple-id til skoleelever

Find ud af, hvordan du indstiller og administrerer dit barns konto for Apple-id til skoleelever.

Hvor finder jeg websamtykkeformularen?

Åbn e-mailen fra Apple med emnet "Apple-id til skoleelever – Oplysninger til forældre/værge", og klik på linket til websamtykkeformularen.

Hvis du har modtaget flere e-mails for dit barn, skal du sørge for, at du klikker på linket i den seneste e-mail.

Hvordan accepterer jeg samtykkeformularen?

Når du har rullet ned og læst dokumentet Forældresamtykke og videregivelse af personlige oplysninger, skal du vælge Jeg accepterer.

Hvad hvis websiden ikke accepterer min midlertidige adgangskode?

Sørg for, at du kopierer den fulde adgangskode, og fjern eventuelle ekstra mellemrum på hver side af adgangskoden, inden du indsætter den. Du kan også skrive adgangskoden manuelt.

Hvis du blev bedt om en adgangskode igen, efter du har brugt din midlertidige adgangskode, skal du genstarte din webbrowser. Klik derefter på linket til websamtykkeformularen igen.

Hvad hvis jeg skal ændre mit barns navn eller fødselsdato?

Sørg for, at du bekræfter og retter dit barns navn og fødselsdato. Du kan ikke opdatere fødselsdatoen senere, og du skal bruge den, hvis du skal nulstille adgangskoden for Apple-id'et.

Hvordan skal jeg vælge sikkerhedsspørgsmål?

Du skal vælge sikkerhedsspørgsmål og svar, som I begge kan huske, men som andre ikke kan gætte. Hvis du og dit barn glemmer adgangskoden for Apple-id'et, kan I bruge sikkerhedsspørgsmålene, og jeres reserve-e-mailadresse til at nulstille adgangskoden.

Hvordan bekræfter jeg min forældre- eller værge-e-mailadresse?

Når du har accepteret samtykkeformularen, og siden Apple-id oprettet vises, modtager du en e-mail med bekræftelse fra Apple med emnet "Bekræft kontakt-e-mailadressen for [dit barns navn]". Klik på linket "bekræft nu" i e-mailen, og log derefter på med dit barns Apple-id.

Du skal bekræfte din forældre- eller værge-e-mailadresse, så du modtager meddelelser om dit barns konto. Når du har bekræftet, kan du også bruge din forældre- eller værge-e-mailadresse til at nulstille dit barns adgangskode.

Hvad hvis mit barn glemmer sin adgangskode?

Gå til kontosiden for dit Apple-id, klik på "Har du glemt dit Apple-id eller din adgangskode?", og følg vejledningen på skærmen. Hvis du bekræftede din forældre- eller værge-e-mailadresse, sender vi en e-mail til dig på den adresse med vejledning til, hvordan du nulstiller din adgangskode.

Udgivelsesdato: