Denne artikel er blevet arkiveret og opdateres ikke længere af Apple.

Sådan bruger du Apple-øretelefoner med fjernbetjening og mikrofon med din Mac

Apple-øretelefoner med fjernbetjening og mikrofon fungerer ikke kun med iPod og iPhone – de fungerer også med Apple-computere. Læs mere om at bruge disse produkter sammen.

Hvilke Apple-computere fungerer med mikrofon- og lydstyrkeknapperne på Apple-øretelefoner med fjernbetjening og mikrofon?

Enhver computer, der viser "Ekstern mikrofon" i Systemprofil, vil fungere med Apple-øretelefoner med fjernbetjening og mikrofon. For at bekræfte, at Ekstern mikrofon er i Systemprofil, skal du vælge Om denne Mac i Apple-menuen () og derefter klikke på Mere info. Vælg Lyd (indbygget) under afsnittet Hardware.

Er der en måde at se, om mit system registrerer mine øretelefoner?

Ja. Gå til Apple-menuen (), og vælg Systemindstillinger. Gå til menuen Oversigt, og vælg Lyd. Mens dine øretelefoner er tilsluttet, skal du klikke på fanen Lyd ud; Hovedtelefoner skal være angivet som enhed til lyd ud. Klik på fanen Lyd ind for at bekræfte, at Ekstern mikrofon er valgt som enhed til lyd ind.

Er der en måde at se, om mit system kan bruge den eksterne mikrofon?

Ja. Gå til Apple-menuen (), og vælg Systemindstillinger. Gå til menuen Oversigt, og vælg Lyd. Hvis "Ekstern mikrofon" er angivet på fanen Lyd ind, kan din computer bruge mikrofonen, der følger med Apple-øretelefoner med fjernbetjening og mikrofon.

Skal jeg gøre noget særligt for at aktivere alle de funktioner, som disse øretelefoner indeholder?

Nej, du skal blot tilslutte dem. Lyden til dine øretelefoner og lyden til mikrofonen skifter automatisk, når din computer registrerer dem.

Nogle gange ser lydstyrkeknapperne eller mikrofonen ikke ud til at virke, efter jeg har sluttet dem til min computer. Hvordan kan jeg ændre dette?

Du har muligvis holdt lydstyrkeknappen nede, mens du tilsluttede øretelefonerne. Dette kan få lydstyrkeknapperne eller mikrofonen til at fungere på uventede måder. Tag stikket til øretelefonerne ud af computeren, og sæt det i igen, men pas på ikke at trykke på lydstyrkeknappen, mens du gør det.

Udgivelsesdato: