Denne artikel er blevet arkiveret og opdateres ikke længere af Apple.

AirPort: Kan ikke oprette forbindelse til et Wi-Fi-netværk med skjult SSID (Wi-Fi-netværkets navn)

Du kan muligvis ikke oprette forbindelse til et skjult Wi-Fi-netværk, selv om du bruger den korrekte adgangskode.

Et skjult netværk er konfigureret til at forhindre, at SSID'et (Wi-Fi-netværkets navn) vises ved søgning efter et Wi-Fi-netværk. Dette betyder, at Wi-Fi-netværkets navn skal indtastes manuelt, nøjagtigt som det blev indtastet ved konfiguration af din Wi-Fi-router.

Hvis du ikke kan oprette forbindelse til et skjult Wi-Fi-netværk, selv om du er sikker på, at du har indtastet den korrekte adgangskode, skal du kontrollere, om du har indtastet det korrekte SSID og valgt den korrekte adgangskodesikkerhedstype. Når et Wi-Fi-netværk er skjult, ved din computer ikke, hvilken sikkerhedstype der skal bruges til den indtastede adgangskode.

Når du opretter forbindelse til en Wi-Fi-base med et skjult SSID (Wi-Fi-netværkets navn), der er konfigureret til at bruge WEP-godkendelse (TSN), skal du vælge WPA/WPA2 Personal i menuen Sikkerhed.

Læs mere

Hvis du opretter et lukket netværk med en AirPort-base eller en router fra en anden producent, forbliver navnet på netværket skjult ved computerens søgning efter trådløse netværk. Klienter skal angive det nøjagtigt samme netværksnavn for at oprette forbindelse til netværket, og de kan blive bedt om at indtaste en adgangskode.

Du kan finde flere oplysninger om WEP (TSN) nedenfor:

  • Hvad er et TSN (Transitional Security Network)?

  • AirPort Extreme (802.11n): Der anmodes om WPA Personal-adgangskode ved tilknytning via WEP (TSN)

  • Valg af adgangskode til netværk, der bruger WEP (Wired Equivalent Privacy)

Udgivelsesdato: