Om opdatering 1.0 til USB-C Multiport-mellemstik
Opdatering 1.0 til USB-C Multiport-mellemstik forbedrer kompatibiliteten og pålideligheden af dit Apple USB-C Digital AV Multiport-mellemstik eller Apple USB-C VGA Multiport-mellemstik. Opdateringen anbefales til alle brugere.
Forberedelse til opdateringen
Denne opdatering kræver OS X El Capitan v10.11.4. Brug Mac App Store eller Softwareopdatering for at få den nyeste version af OS X.
Slut USB-C Multiport-mellemstikket til USB-C-porten på din Mac. Sørg for, at dit USB-C-opladerkabel er sluttet til mellemstikket og sluttet til en strømkilde ved hjælp af USB-C-strømforsyningen.
Fjern alle eksterne enheder (f.eks. skærme, USB-stik og harddiske) og de kabelforbundne netværksforbindelser fra USB-C Multiport-mellemstikket.
Installer opdateringen
Når du har tilsluttet mellemstikket, viser opdateringsprogrammet to muligheder som en besked i øverste højre hjørne på skærmen: Installer og Ikke nu. Klik på Installer.
Følg vejledningen på skærmen for at installere opdateringen.
Når installationen er fuldført, skal du klikke på knappen Genstart.
Din MacBook genstarter, og Apple-logoet og statuslinjen vises. Din Mac opdaterer derefter USB-C Multiport-mellemstikket. Det tager flere minutter, før opdateringen er fuldført.
Når opdateringen er fuldført, genstarter din Mac til OS X.
Vigtigt: Sluk ikke computeren, og afbryd ikke forbindelsen til mellemstikket under denne opdatering.
Bekræft opdateringen
Når din MacBook er genstartet, kan du bekræfte, at opdateringen af USB-C Multiport-mellemstikket lykkedes:
Klik på Apple-menuen, og vælg Om denne Mac.
Klik på Systemrapport. Vinduet Oplysninger om system vises.
Vælg USB under Hardware i venstre side af vinduet.
Klik på navnet på dit USB-C Multiport-mellemstik under USB-enhedstræet.
Oplysningerne om mellemstikket vises i feltet nederst til højre. Hvis tallet ved siden af Version er 2.33, lykkedes opdateringen.