Ventilations- og antennemodul til MacBook Pro (16", 2021)

Før du begynder

 Advarsel

Læs Batterisikkerhed, og følg retningslinjerne for arbejdsområde og batterihåndtering, før du begynder.

Fjern følgende del, før du begynder:

Værktøj

  • Antenneværktøj

  • ESD-sikret pincet

  • Nylonværktøj (sort pind)

  • Momentnøgle (blå, 0,65 kgf cm)

  • Torx-sikkerhedsbit

  • Torx T3-skruetrækker

  • Torx T5-skruetrækker

Fjernelse

  1. Brug T3-skruetrækkeren til at fjerne T3-skruen (923-06851) fra jordingsklemmerne til koaksialkablet (1) og de to T3-skruer (923-06851) fra inddækningen til antennekoaksialkablet (2). Fjern inddækningen, og gem den til genmontering.

  2. Brug antenneværktøjet til at løfte enden af det ene koaksialkabel ud af stikket. Gentag derefter processen for de to andre antennekoaksialkabler.

  3. Brug T5-skruetrækkeren til at fjerne de to lange T5-skruer (923-06850) (1) og de fire korte T5-skruer (923-06855) (2) fra ventilations- og antennemodulet.

  4. Brug en momentnøgle og Torx-sikkerhedsbitten til at fjerne de ni 1IPR-skruer (923-06856) fra ventilations- og antennemodulet.

  5. Løft ventilations- og antennemodulet ud af topkabinettet.

Genmontering

  1. Placer ventilations- og antennemodulet i topkabinettet.

  2. Brug den blå momentnøgle og Torx-sikkerhedsbitten til at genmontere de ni 1IPR-skruer (923-06856) i ventilations- og antennemodulet. Drej hver skrue, indtil momentnøglen klikker.

  3. Brug T5-skruetrækkeren til at genmontere de to lange T5-skruer (923-06850) (1) og de fire korte T5-skruer (923-06855) (2) i ventilations- og antennemodulet.

  4. Anbring enderne af antennekoaksialkablerne over de tre stik. Brug derefter den stumpe ende af antenneværktøjet til at presse enderne af koaksialkablerne fast til stikkene.

  5. Anbring inddækningen til antennekoaksialkablet over enderne af kablerne.

  6. Brug T3-skruetrækkeren til at genmontere T3-skruen (923-06851) i jordingsklemmerne til koaksialkablet (1) og de to T3-skruer (923-06851) i inddækningen til antennekoaksialkablet (2).

Geninstaller følgende del for at fuldføre genmonteringen:

Udgivelsesdato: