Skift din Apple-kontos primære e-mailadresse
Læs mere om, hvordan du ændrer den primære e-mailadresse, du bruger til at logge ind på din Apple-konto.
Hvis du ikke længere bruger den primære e-mailadresse, der er knyttet til din Apple-konto, eller hvis du ikke længere har adgang til den, kan du ændre den. Du mister ikke adgang til dine kontakter, køb eller andre kontooplysninger.
Hvis du vil ændre den primære e-mailadresse, der er knyttet til din Apple-konto, er det nemmest og mest sikkert at gøre det med din iPhone eller en anden godkendt enhed – en enhed, hvor du allerede er logget ind på din Apple-konto ved hjælp af tofaktorgodkendelse, så vi ved, at det er din.
Vær opmærksom på, at du ikke kan bruge en e-mailadresse, der allerede bruges af en anden Apple-konto.
Apple-id er nu Apple-konto. Du kan stadig logge ind med samme e-mailadresse eller telefonnummer og adgangskode.
Skift din Apple-kontos primære e-mailadresse på din iPhone eller din iPad
Gå til Indstillinger, og tryk derefter på [dit navn].
Tryk på Login og sikkerhed.
Tryk på din primære e-mailadresse for at foretage ændringer.
Hvis du vil fjerne denne e-mailadresse fra din konto skal du trykke på Fjern fra konto. Hvis du vil beholde den nuværende e-mailadresse, der er knyttet til din Apple-konto, men skifte til en anden primær e-mailadresse, skal du slå Primær e-mail fra.
Du bliver bedt om at vælge en anden primær e-mailadresse. Du kan enten vælge en af dine andre e-mailadresser, der er knyttet til din konto, som den nye primære e-mailadresse eller tilføje en ny primær e-mailadresse.
Følg trinnene på skærmen for at indtaste og bekræfte din nye primære e-mailadresse. Læs mere om, hvad du kan gøre, hvis du ikke har modtaget e-mailen.
Hvis du fjerner en e-mailadresse, der ikke er en iCloud-e-mailadresse, fra din Apple-konto, kan den ikke knyttes til en anden Apple-konto i 30 dage af sikkerhedsmæssige årsager. Når du har fjernet en e-mailadresse fra din konto, skal du give alle, der kan kontakte dig i Beskeder, FaceTime eller andre Apple-apps, besked via e-mailadressen til den pågældende Apple-konto. Efter 30 dage kan en anden bruger knytte den pågældende e-mailadresse til en Apple-konto til Beskeder, FaceTime og mere.
Skift du e-mailadressen til din Apple-konto på nettet
Apple-kontowebstedet omdirigerer dig til en godkendt enhed for at administrere din Apple-konto, når det er muligt. Men hvis du ikke har en godkendt enhed, kan du muligvis ændre din primære e-mailadresse på nettet:
Gå til account.apple.com, og log ind på din Apple-konto. Gå derefter til Login og sikkerhed, og vælg derefter mail- og telefonnumre.
Hvis du kun har en iCloud-e-mailadresse knyttet til din Apple konto
Du kan ændre din iCloud-e-mailadresse på en enhed med iOS 18.1 eller nyere og iPadOS 18.1 eller nyere.
Hvis din eneste e-mailadresse, der er knyttet til din konto, er en iCloud-e-mailadresse, får du ikke vist indstillingen Fjern fra konto. Du får i stedet vist indstillingen Skift e-mailadresse.
Hvis du vælger denne indstilling, er det kun din eksisterende iCloud-e-mailadresse, der ændres. Du kan fortsat bruge din iCloud Mail og de beskeder, der sendes til den. Din nye iCloud e-mailadresse erstatter den gamle e-mailadresse.
Hvis du ikke kan ændre din Apple-kontos primære e-mailadresse
Hvis du får vist en meddelelse om, at den e-mailadresse, du vil bruge, ikke er tilgængelig eller allerede er i brug, skal du kontrollere, at du eller et familiemedlem ikke allerede bruger den e-mailadresse med en anden Apple-konto. Hvis et familiemedlem bruger denne e-mailadresse, skal du bede vedkommende om at fjerne den fra vedkommendes konto og derefter prøve at bruge den.
Hvis du fjerner en e-mailadresse, der ikke er en iCloud-e-mailadresse, fra din Apple-konto, kan den ikke knyttes til en anden Apple-konto i 30 dage af sikkerhedsmæssige årsager. Når du har fjernet en e-mailadresse fra din konto, skal du give alle, der kan kontakte dig i Beskeder, FaceTime eller andre Apple-apps, besked via e-mailadressen til den pågældende Apple-konto. Efter 30 dage kan en anden bruger knytte den pågældende e-mailadresse til en Apple-konto til Beskeder, FaceTime og mere.
Hvis din Apple-konto bruger et primært telefonnummer
Du kan ændre din Apple-konto til et andet mobilnummer. Du kan også ændre din Apple-konto fra et mobilnummer til en e-mailadresse for at gøre login og gendannelse lettere. Læs mere om, hvordan du ændrer det primære telefonnummer til din Apple-konto.
Har du brug for mere hjælp?
Fortæl os mere om, hvad der sker, så foreslår vi, hvad du kan gøre.