Sprog

iPhone: Kompatibilitet med høreapparater (HAC)

FCC (Federal Communications Commission) har indført krav til digitale trådløse telefoners kompatibilitet med høreapparater (HAC). Denne artikel indeholder HAC-vurderinger for iPhone-enheder, der er kompatible med høreapparater i henhold til FCC-reglerne, samt oplysninger om at bruge iPhone sammen med høreapparater.

iPhone 4 og iPhone 5 er kompatible med høreapparater i henhold til FCC-kravene til digitale trådløse telefoners kompatibilitet med høreapparater (HAC). HAC-vurderingerne for iPhone-modeller, der er kompatible med høreapparater, vises nedenfor. Se Sådan identificeres iPhone-modellerne, hvis du ikke er sikker på, hvilken iPhone-model du har.

Vurdering for iPhone-modeller, der er kompatible med høreapparater (HAC)

 

iPhone 5s

A1453

A1533

M3, T43

Ja

iPhone 5c

A1456

A1532

M3, T43

Ja

iPhone 5
(CDMA-model)

A1429

M4, T43

Ja

iPhone 5
(GSM-model)

A1428

M3, T43

Ja

iPhone 4s

A1387

-

Ja

iPhone 4
(CDMA-model)

A1349

M4, T4

Nej

iPhone 4
(GSM-model) med høreapparatsfunktion

A1332

3G-netværk (850/1900 MHz): M4, T4

Nej

2G-netværk (850 MHz): M3, T3

2G-netværk (1900 MHz): M33, T3

  1. På baggrund af test, der er udført af et uafhængigt laboratorium i henhold til ANSI-standarden C63.19: "American National Standard for Methods of Measurement of Compatibility between Wireless Communications Devices and Hearing Aids".
  2. Kræver som minimum iOS 6 og er høreapparat, der er fremstillet til iPhone. Kontakt producenten af høreapparatet for at høre, om din model af iPhone understøttes.
  3. Med høreapparatsfunktionen slået til (iOS 5 og nyere versioner, se flere oplysninger nedenfor).

Betydningen af HAC's vurderinger

FCC-reglerne for høreapparatskompatibilitet foreskriver, at visse øretelefoner skal testes og klassificeres i henhold til høreapparatstandarderne fra American National Standard Institute (ANSI) C63.19. ANSI-standarden for kompatibilitet med høreapparater indeholder to typer vurderinger:

  • M: For nedsat interferens i radiofrekvenserne for at muliggøre akustisk sammenkobling med høreapparater, der ikke benytter teleslyngeteknologi.
  • T: For induktiv sammenkobling med høreapparater, der benytter teleslyngeteknologi.

Disse vurderinger bruger en skala fra 1 til 4, hvor 4 er det mest kompatible. En telefon vurderes som kompatibel med høreapparater i henhold til FCC-reglerne, hvis den opnår en vurdering på M3 eller M4 for akustisk sammenkobling og T3 eller T4 for induktiv sammenkobling.

Vurderingerne for kompatibilitet med høreapparater er ikke en garanti for, at et bestemt høreapparat virker godt sammen med en bestemt telefon. Nogle høreapparater virker godt sammen med telefoner, der ikke overholder FCC-kravene til høreapparatskompatibilitet. Hvis du vil være sikker på, at et bestemt høreapparat virker sammen med en bestemt telefon, skal du afprøve dem sammen, inden du køber dem.

Høreapparatskompatibilitet og nyere trådløse teknologier

Alle høreapparatskompatible iPhone-enheder er blevet testet og vurderet til brug sammen med høreapparater for nogle af de trådløse teknologier, de bruger. Det kan imidlertid forekomme, at der findes nyere teknologier i denne telefon, der endnu ikke er testet til brug med høreapparater. Det er vigtigt at afprøve denne telefons forskellige funktioner grundigt og på forskellige steder, mens du anvender dit høreapparat eller cochlear implant, for at afgøre, om du kan høre interferensstøj. Kontakt din serviceudbyder eller producenten af denne telefon for at få flere oplysninger om kompatibilitet med høreapparater. Hvis du har spørgsmål angående returnerings- og bytteret, skal du kontakte serviceudbyderen eller forhandleren af telefonen.

Sådan får du den bedste oplevelse med et høreapparat

Mobiltelefoner indeholder radiosendere, der kan påvirke høreapparatets funktionsevne negativt. Hvis du vil være sikker på, at et bestemt høreapparat virker sammen med en bestemt telefon, skal du afprøve dem sammen, inden du køber dem. Hvis du allerede ejer en iPhone og et høreapparat, er der her nogle tip til at sikre, at du får den bedst mulige oplevelse.

iPhone og høreapparater virker normalt bedst sammen i M-tilstanden eller akustisk sammenkobling. Hvis du vil bruge høreapparatet i denne tilstand, skal du indstille det til "M" (akustisk sammenkobling) og placere iPhone-modtageren i nærheden af høreapparatets indbyggede mikrofon (eller mikrofoner). Du skal med andre ord holde iPhone mod hovedet, som du holder telefonen, når du foretager et opkald. Høreapparatet modtager lyd fra iPhone via de indbyggede mikrofoner. De bedste resultater opnås ved at bruge iPhone i forskellige positioner i forhold til høreapparatet – f.eks. kan placering af modtageren lidt over øret resultere i bedre ydeevne for høreapparater med mikrofoner, der er placeret bag øret. Hvis du har en iPhone 4 (GSM-model), skal du slå høreapparatsfunktionen til (se nedenfor).

Hvis akustisk sammenkobling ikke giver et tilfredsstillende resultat, skal du prøve at indstille høreapparatet til "T" eller teleslyngefunktion. Hvis du vil bruge høreapparatet med denne funktion, skal du indstille det til "T" (det er ikke alle høreapparater, som har teleslyngefunktion). Hvis du har en iPhone 5 eller en nyere model, skal du slå høreapparatsfunktionen til (se nedenfor).

Sådan slår du høreapparatsfunktionen til

Høreapparatsfunktionen på iPhone 4 (GSM-model) med iOS 5 eller en nyere version aktiveres ved at gå til Indstillinger > Generelt > Tilgængelighed. Høreapparatsfunktionen på iPhone 4 (GSM-model) nedsætter mobilradioens transmissionsstyrke på GSM 1900 MHz-båndet, hvilket kan medføre lavere 2G-mobildækning.

Høreapparatsfunktionen på iPhone 5 eller en nyere model aktiveres ved at gå til Indstillinger > Generelt > Tilgængelighed. Høreapparatsfunktionen på iPhone 5 ændrer telefonens lydindstillinger for at forbedre kompatibiliteten med høreapparater, der er indstillet til "T" (teleslynge).

Høreapparater fremstillet til iPhone

Apple samarbejder med førende producenter om at kunne levere høreapparater, der er fremstillet til iPhone (Made for iPhone) og giver en strømbesparende digital kvalitetsoplevelse (kræver iPhone 4S eller en nyere model og iOS 6 eller en nyere version). "Made for iPhone"-høreapparaterne har kunnet fås siden starten af 2013.

Brotilbehør til lydstreaming

Nogle høreapparatsproducenter tilbyder tilbehør, der modtager lyd fra iPhone via Bluetooth og videresender lyden ved hjælp af teknologier til trådløs streaming, som er indbygget i nogle høreapparater. Kontakt din ørelæge eller høreapparatsproducenten for at få flere oplysninger.

Vigtigt: Oplysninger om produkter, som ikke produceres af Apple, er kun inkluderet til orientering og er ikke udtryk for Apples anbefaling eller godkendelse. Kontakt leverandøren for at få flere oplysninger.

Sidst ændret: 04-10-2013
Var dette nyttigt?
Ja
Nej
Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem
Udskriv denne side
  • Sidst ændret: 04-10-2013
  • Artikel: HT4526
  • Visninger:

    522164
  • Bedømmelse:
    • 80.0

    (6 bedømmelser)

Yderligere oplysninger om produktsupport