Opgrader eller installer hukommelse i din Mac mini

Læs mere om, hvordan du fjerner eller installerer hukommelse i en Mac mini.

Før du begynder

Da computerens komponenter kan tage skade af statisk elektricitet, er det vigtigt at bruge en antistatisk håndledsrem, når du arbejder med computerens hukommelse.

Vælg din model

Mac mini-modeller har forskellige krav til installeret hukommelse (RAM). Vælg din Mac mini-model for at få flere oplysninger. Hvis du har brug for hjælp til at finde frem til din Mac mini-model, kan du finde flere oplysninger i artiklen Identificering af din Mac mini-model.

2023, 2020

Hukommelse er integreret i AppleM-seriens chippakke i Mac mini (2023) og Mac mini (M1, 2020) og kan ikke opgraderes. Du kan konfigurere hukommelsen til din Mac mini, når du køber den.

2018

Mac mini (2018) Du kan konfigurere hukommelsen i din Mac mini (2018) under selve købsprocessen. Hvis du vil opgradere hukommelsen i din Mac mini (2018), skal du gå til en Du kan konfigurere hukommelsen i din Mac mini (2018) under selve købsprocessen. Hvis du vil opgradere hukommelsen i din Mac mini (2018), skal du gå til en Apple Store eller en Apple-autoriseret serviceudbyder

RAM-tilgængeligheden varierer efter land og område.

2014

Mac mini (ultimo 2014) er udstyret med en hukommelse, som er integreret i bundkortet, og som ikke kan opgraderes.

2012, 2011, 2010

Følg disse trin, hvis du vil fjerne og installere hukommelse i din Mac mini (ultimo 2012), Mac mini (medio 2011) eller Mac mini (medio 2010).

Fjern bunddækslet

  1. Sluk din Mac mini. Vælg Luk ned i Apple-menuen ().

  2. Fjern strømkablet og alle andre kabler fra din Mac mini.

  3. Placer Mac mini med bunden opad på en blød klud eller et håndklæde, og drej derefter bunddækslet mod uret til åben position.

    To hænder, der drejer bunddækslet på Mac mini
  4. Tryk på dækslet for at frigøre den modsatte side, og fjern derefter dækslet.

    En hånd trykker øverst på bunddækslet for at åbne det

Fjern de oprindelige hukommelsesmoduler

  1. Skub forsigtigt clipsene for enden af det øverste hukommelsesmodul udad, så kanten løsner sig.

    To hænder spreder holdeclipsene for at løsne et hukommelsesmodul
  2. Træk modulet ud af pladsen.

    Hukommelsesmodul vippet opad for at blive fjernet fra Mac mini
  3. Gentag fremgangsmåden for at fjerne det andet modul nedenunder.

Installer den nye hukommelse

  1. Tryk forsigtigt siden med indhakket på det nye hukommelsesmodul ind i den nederste plads, mens den modsatte side holdes en smule op.

    Nyt hukommelsesmodul skubbes ned i RAM-pladsen
  2. Tryk den anden side ned, indtil clipsene klikker på plads.

    Hukommelsesmodul låst på plads i RAM-pladsen
  3. Gentag fremgangsmåden for at sætte det øverste hukommelsesmodul i.

Monter bunddækslet igen

Du må ikke tilslutte strømkablet eller tænde din Mac mini, før bunddækslet er sat på plads. Du må aldrig bruge Mac mini med dækslet fjernet.

  1. Monter bunddækslet igen ved hjælp af justeringsprikkerne, så dækslet sidder i åben position.

    Undersiden på Mac mini med bunddækslet i oplåst position
  2. Drej dækslet med uret for at låse det på plads.

    Undersiden på Mac mini med bunddækslet i låst position
  3. Tilslut strømkablet og alle andre kabler igen.

Når du har installeret hukommelsen, skal du bekræfte, at din Mac mini kan se den nye hukommelse.

2009 og ældre

Hvis du vil fjerne eller installere hukommelse i følgende Mac mini-modeller, skal du kontakte en Apple-autoriseret serviceudbyder.

Kontroller, at din Mac registrerer den nye hukommelse

Gør følgende for at kontrollere, at computeren genkender den nye hukommelse:

  1. Start computeren.

  2. Når du får vist dit skrivebord, skal du vælge Apple-menuen () og derefter Om denne Mac.

  3. Kontroller, at den angivne hukommelse stemmer overens med den hukommelse, som du har isat.

Hvis den registrerede hukommelse er forkert, eller hvis du hører tre toner flere gange fra din Mac mini, har den muligvis problemer med at genkende et hukommelsesmodul. Hvis dette sker, skal du slukke din Mac mini, sammenligne modulspecifikationerne med kravene til din Mac mini-model og derefter gentage vejledningen til installation af hukommelse for at sikre, at modulerne er isat korrekt. Hvis du stadig oplever problemer, skal du fjerne hukommelsen og læse i den dokumentation, der fulgte med hukommelsen, eller kontakte den forhandler, som hukommelsen er købt hos.

Udgivelsesdato: