Nulstil SMC på din Mac

SMC administrerer strøm til din Mac. Nulstilling kan løse visse unormale problemer relateret til strøm eller varmestyring.

Vil du nulstille SMC?

Du behøver højst sandsynligt slet ikke at nulstille SMC, men nulstilling af SMC foreslås muligvis for Intel-baserede Mac-computere som et sidste forsøg på at løse problemer, der kunne være strømrelaterede:

Hvis du oplever et af disse problemer på din Mac, skal du følge de trin, der passer til din Mac-model, i denne artikel:

Mac med Apple Silicon

Mac med Apple T2-sikkerhedschip

Alle andre Mac-modeller

Hvis du har en Mac med Apple Silicon

Find ud af, om du har en Mac med Apple Silicon

Sørg for, at din Mac er tilsluttet strøm, og foretag derefter en af disse handlinger.

  • Genstart: Vælg Apple-menuen  > Genstart.

  • Eller luk ned: Vælg Apple-menuen  > Luk ned. Tryk derefter på afbryderknappen på din Mac for at tænde den igen.

Ingen andre trin er nødvendige for Mac-computere med Apple Silicon.

Hvis du har en Mac med Apple T2-chippen

Find ud af, om du har en Mac med Apple T2-sikkerhedschippen

Bærbar computer med T2-chippen

Prøv disse trin, før du nulstiller SMC:

  1. Luk din Mac, om muligt.

  2. Tryk på afbryderknappen, og hold den nede i 10 sekunder, inden du giver slip. (Alle Mac-computere har en afbryderknap. På bærbare computere med Touch ID skal du trykke på og holde Touch ID nede.)

  3. Vent et par sekunder, og tryk derefter på afbryderknappen for at tænde din Mac.

Hvis problemet fortsætter, kan du nulstille SMC:

  1. Luk din Mac ned.

  2. Tryk på og hold følgende taster nede på dit indbyggede tastatur. Din Mac tændes muligvis.

    • Control No alt supplied for Image på venstre side af dit tastatur

    • Alternativ (Alt) No alt supplied for Image på venstre side af dit tastatur

    • Shift No alt supplied for Image på højre side af dit tastatur

  3. Hold alle tre taster nede i 7 sekunder, og tryk derefter også på afbryderknappen, og hold den nede. Hvis din Mac er tændt, slukkes den, imens du holder tasterne nede.

    Et tastatur på en bærbar computer set fra oven, hvor de fire taster er fremhævet
  4. Hold alle fire taster nede i yderligere 7 sekunder, og slip dem derefter.

  5. Vent et par sekunder, og tryk derefter på afbryderknappen for at tænde din Mac.

Hvis du stadig har brug for hjælp, kan du kontakte Apple-support.

Stationær computer med T2-chippen

Hvis din Mac ikke er en bærbar computer, skal du følge disse trin:

  1. Luk din Mac, og fjern derefter strømkablet.

  2. Vent 15 sekunder, og sæt derefter strømkablet i igen.

  3. Vent 5 sekunder, og tryk derefter på afbryderknappen for at tænde din Mac.

Hvis du stadig har brug for hjælp, kan du kontakte Apple-support.

Hvis du ikke har en Mac med Apple Silicon eller T2-chippen

Følg disse trin på ældre computere, som hverken har Apple Silicon eller Apple T2-sikkerhedschippen.

Bærbar computer

  1. Luk din Mac ned.

  2. Tryk på og hold alle disse taster nede på dit indbyggede tastatur.

    • Shift No alt supplied for Image på venstre side af tastaturet

    • Control No alt supplied for Image på venstre side af dit tastatur

    • Alternativ (Alt) No alt supplied for Image på venstre side af dit tastatur

  3. Mens du holder alle tre taster nede, skal du også trykke på afbryderknappen og holde den nede.

    Et tastatur på en bærbar computer set fra oven, hvor de fire taster er fremhævet
  4. Fortsæt med at holde alle fire taster nede i 10 sekunder.

  5. Slip alle taster, og tryk derefter på afbryderknappen for at tænde din Mac.

Hvis du stadig har brug for hjælp, kan du kontakte Apple-support.

Stationær computer

Hvis din Mac ikke er en bærbar computer, skal du følge disse trin:

  1. Luk din Mac, og fjern derefter strømkablet.

  2. Vent 15 sekunder, og sæt derefter strømkablet i igen.

  3. Vent 5 sekunder, og tryk derefter på afbryderknappen for at tænde din Mac.

Hvis du stadig har brug for hjælp, kan du kontakte Apple-support.

Udgivelsesdato: