Sprog

OS X: Sådan bruges "Afbryd" til at afslutte et program, der ikke svarer

I denne artikel kan du se, hvordan et program, der ikke svarer, afsluttes med Afbryd.

Hvis du bruger funktionen Afbryd i OS X, er det muligt at lukke et program, der ikke svarer. 

 Vigtigt! Det er normalt ikke nødvendigt at bruge Afbryd for at lukke et program. Hvis et program afbrydes, mistes de ændringer, der ikke er arkiveret i åbne dokumenter, så det anbefales at prøve nedenstående metoder til programlukning først:

  1. Vælg Slut på menuen Programmer. I eksempelvis Safari skal du vælge Safari > Slut Safari.
  2. Vælg Slut ved at højreklikke eller ctrl-klikke på programsymbolet i Dock.

Hvis programmet ikke lukkes ved hjælp af ovenstående fremgangsmåder, kan du gøre følgende for at tvinge programmet til at lukke:

  • Skift til et andet program, f.eks. Finder, og vælg Afbryd på Apple-menuen. Vælg det program, der ikke svarer, i vinduet Afbryd, og klik derefter på Afbryd.
  • Tryk på Kommando-Alternativ-esc, vælg det program, der ikke svarer, i vinduet Afbryd, og klik derefter på Afbryd.
  • Hold ctrl- og Alternativtasterne nede på tastaturet, og klik i Dock på symbolet for det program, der ikke svarer. Vælg Afbryd på den viste menu.
  • Åbn Aktivitetsovervågning i mappen Hjælpeprogrammer eller på Spotlight-menuen. Vælg det program, der ikke svarer, i vinduet i Aktivitetsovervågning. Vælg Slut proces på menuen Oversigt, eller klik på knappen Afbryd i værktøjslinjen i vinduet i Aktivitetsovervågning.
  • Hvis du ikke kan skifte væk fra det program, der ikke svarer, skal du holde Kommando-Alternativ-esc nede i tre sekunder for at afbryde programmet. Med denne tastekombination får OS X besked på at afbryde det forreste program.

 

Additional Information

Finder åbnes automatisk i OS X, når programmet er lukket. Hvis Finder ikke svarer, kan du bruge Afbryd til at genstarte programmet. Vælg Finder i vinduet Afbryd eller Dock, og klik derefter på Start igen.

Sidst ændret: 11-01-2014
Var dette nyttigt?
Ja
Nej
  • Last Modified: 11-01-2014
  • Article: HT3411
  • Views:

    8792
  • Rating:
    • 20.0

    (1 bedømmelser)

Yderligere oplysninger om produktsupport