Brug af Multi-Touch-bevægelser på din Mac

Med et Multi-Touch-pegefelt eller en Magic Mouse kan du trykke, skubbe, knibe og sprede med én eller flere fingre for at udføre nyttige handlinger.

Bevægelser på pegefeltet

Du kan finde flere oplysninger om bevægelserne ved at vælge Apple-menuen  > Systemindstillinger og derefter klikke på Pegefelt. Du kan slå en bevægelse fra, ændre bevægelsestypen og læse mere om, hvilke bevægelser der kan bruges på din Mac.

Bevægelser med pegefeltet kræver Magic Trackpad eller indbygget Multi-Touch-pegefelt. Hvis pegefeltet understøtter Force Touch, kan du også bruge hårdt klik og få haptisk feedback.

No alt supplied for Image

Tryk for at klikke

Tryk med én finger for at klikke.

No alt supplied for Image

Sekundært klik (højreklik)

Klik eller tryk med to fingre.

No alt supplied for Image

Smart zoom

Tryk to gange med to fingre for at zoome ind og ud på en webside eller i et PDF-dokument.

No alt supplied for Image

Rul

Skub to fingre op eller ned for at rulle.1

No alt supplied for Image

Zoom ind eller ud

Knib med to fingre for at zoome ind eller ud.

No alt supplied for Image

Roter

Drej to fingre omkring hinanden for at rotere et billede eller andet emne.

No alt supplied for Image

Skub mellem sider

Skub til højre eller venstre med to fingre for at gå til forrige eller næste side.

No alt supplied for Image

Åbn Notifikationscenter

Skub til venstre fra højre kant med to fingre for at åbne Notifikationscenter.

No alt supplied for Image

Træk med tre fingre

Brug tre fingre til at trække emner på skærmen, og klik eller tryk for at slippe emnerne. Aktiver denne funktion i indstillingerne for Tilgængelighed.

No alt supplied for Image

Slå op og datagenkendelse

Tryk med tre fingre for at slå et ord op eller udføre andre handlinger med datoer, adresser, telefonnumre og andre data.

No alt supplied for Image

Vis skrivebord

Spred tommelfingeren og tre fingre for at få vist skrivebordet.

No alt supplied for Image

Launchpad

Knib tommelfingeren og tre fingre sammen for at åbne Launchpad.

No alt supplied for Image

Mission Control

Skub op med fire fingre2 for at åbne Mission Control.

No alt supplied for Image

App-Exposé

Skub ned med fire fingre2 for at få vist alle vinduer i den aktuelle app.

No alt supplied for Image

Skub mellem programmer i fuld skærm

Skub til venstre eller højre med fire fingre2 for at skifte mellem skrivebordet og apps på fuld skærm.

Bevægelser med musen

Du kan finde flere oplysninger om bevægelserne ved at vælge Apple-menuen  > Systemindstillinger og derefter klikke på Mus. Du kan slå en bevægelse fra, ændre bevægelsestypen og læse mere om, hvilke bevægelser der kan bruges på din Mac. Bevægelser med musen kræver Magic Mouse.

Sekundært klik (højreklik)

Klik på den højre side af musen.

Rul

Skub en finger op eller ned for at rulle.1

Smart zoom

Tryk to gange med en finger for at zoome ind og ud på en webside eller i et PDF-dokument.

Mission Control

Tryk to gange med to fingre for at åbne Mission Control.

Skub mellem programmer i fuld skærm

Skub til venstre eller højre med to fingre for at skifte mellem skrivebordet og programmer i fuld skærm.

Skub mellem sider

Skub til højre eller venstre med én finger for at gå til den forrige eller næste side.

1. Du kan slå rulning på pegefeltet fra under indstillingerne for Tilgængelighed.

2. I nogle versioner af macOS udføres denne bevægelse med tre fingre i stedet for fire.

Udgivelsesdato: