Safari til macOS Sierra: Administrer cookies og data fra websteder vha. Safari

Websteder lagrer ofte cookies og andre data på Mac. Disse data kan inkludere oplysninger, som du har skrevet, f.eks. navn, e-mailadresse og indstillinger. Med disse data kan websteder identificere dig, når du vender tilbage til stedet, tilbyde dig tjenester og vise oplysninger, der muligvis interesserer dig.

Safari accepterer som standard kun cookies og webstedsdata fra de websteder, du besøger. Det kan forhindre annoncører i at lagre data på din Mac. Du kan ændre muligheder i Safaris indstillinger, så Safari altid accepterer eller altid blokerer cookies og andre data fra websteder.

Vigtigt: Hvis du ændrer dine cookie-indstillinger eller fjerner cookies og data fra websteder i Safari, kan der ske lignende ændringer i andre programmer, inklusive Dashboard.

Vælg Safari > Indstillinger, klik på Anonymitet, og gør derefter et af følgende:

  • Vælg, hvilke cookies og data fra websteder der skal accepteres: Vælg en mulighed til “Cookies og data fra websteder”:

    • Bloker altid: Safari tillader ikke nogen websteder, tredjeparter og annoncører at lagre cookies og andre data på din Mac. Det kan forhindre nogle websteder i at fungere korrekt.

    • Tillad kun fra aktuelt websted: Safari accepterer kun cookies og webstedsdata fra de websteder, du besøger nu. Websteder indeholder ofte integreret indhold fra andre kilder. Safari tillader ikke disse tredjeparter at opbevare eller få adgang til cookies eller andre data.

    • Tillad fra websteder, jeg besøger: Safari accepterer kun cookies og webstedsdata fra de websteder, du besøger. Safari bruger dine eksisterende cookies til at afgøre, om du har besøgt et websted før. Hvis du vælger denne mulighed, er du med til at forhindre websteder med integreret indhold på andre websteder, som du besøger, i at lagre cookies og data på din Mac.

    • Tillad altid: Safari tillader alle websteder, tredjeparter og annoncører at lagre cookies og andre data på din Mac.

  • Fjern arkiverede cookies og data: Klik på Administrer webstedsdata, vælg et eller flere webstedet, og klik derefter på Fjern eller Fjern alle.

    Når du fjerner dataene, nedsættes sporing muligvis, men det kan også logge dig ud af websteder eller andre webstedets funktioner.

  • Se, hvilke websteder der arkiverer cookies eller data: Klik på Administrer webstedsdata.

  • Rediger, hvor ofte websteder beder om lov til at bruge dine lokalitetsoplysninger: Vælg en indstilling til “Webstedets brug af lokalitetstjenester”:

    • Spørg ved hver webside en gang om dagen: Safari spørger dig en gang om dagen for hvert af de websteder, du besøger, som anmoder om at bruge lokalitetstjenester.

    • Spørg kun en gang ved hver webside: Safari spørger dig kun en gang for hvert af de websteder, du besøger, som anmoder om at bruge lokalitetstjenester.

    • Afvis uden at spørge: Alle websteder nægtes adgang til lokalitetstjenester, og Safari spørger dig ikke.

  • Bed websteder om ikke at spore dig: Nogle websteder sporer dine browseraktiviteter, når de leverer indhold, og på den måde kan de bedre vælge, hvad de skal vise dig. Du kan få Safari til at bede websteder og deres tredjepartsleverandører af indhold (inkl. annoncører) om ikke at spore dig.

    Når denne mulighed er slået til, vil Safari bede webstedet om, at du ikke bliver sporet, hver gang du henter indhold, men webstedet bestemmer selv, om det vil efterkomme denne anmodning.

Udgivelsesdato: 07-09-2017
Var dette nyttigt?
64 % syntes, at dette var nyttigt.