Pages til Mac: Formater kinesisk, japansk eller koreansk tekst i et Pages-dokument

Formater kinesisk, japansk eller koreansk tekst i et Pages-dokument

Du kan indtaste tekst på mange forskellige sprog og bruge flere forskellige skriftsystemer til kinesisk, japansk og koreansk vha. de internationale tastaturer, som findes på Mac. Pages indeholder nogle sprogspecifikke funktioner til tekstformatering, inklusive fremhævnings- og listeformater samt fonetiske hjælpetekster.

Du opnår de bedste resultater, hvis du bruger disse anbefalede skrifter:

  • Forenklet kinesisk: PingFang SC

  • Traditionelt kinesisk til Taiwan: PingFang TC

  • Traditionelt kinesisk til Hongkong og Macau: PingFang HK

  • Koreansk: Apple SD Gothic Neo

  • Japansk: Hiragino Sans (sans serif) eller Hiragino Mincho (serif)

Vigtigt: Nedenstående instruktioner forudsætter, at du har indstillet mindst et kinesisk, japansk eller koreansk tastatur på din Mac. Du indstiller internationale tastaturer ved at åbne Systemindstillinger, klikke på Tastatur og derefter klikke på Indtastningsenheder.

Tilføj kinesiske, japanske eller koreanske fremhævningsmærker

Du kan tilføje fremhævningsmærker, der bruges meget til kinesisk, japansk eller koreansk tekst. Med et kinesisk tastatur kan du f.eks. anvende boten-prikker under eller over teksten eller en bølget understregning. Med japansk tekst kan du tilføje almindelige prikker eller sesame-prikker.

  1. Skift til et kinesisk, japansk eller koreansk tastatur.

  2.  Vælg de tegn, du vil formatere.

  3. Klik på fanen Tekst i indholdsoversigten Format , og klik derefter på knappen Format under fanen Tekst.

  4. Klik på en knap til et fremhævningsmærke.

    Formateringsmulighederne afhænger af det tastatur, du bruger.

Brug et kinesisk, japansk eller koreansk listeformat

Du kan anvende kinesiske, japanske eller koreanske listeformater (nærmere bestemt formatet til punkttegn eller nummereringssystemet) på lister, der er skrevet på alle sprog.

  1. Vælg listeemnerne med det tal- eller bogstavformat, du vil ændre.

  2. Klik på fanen Tekst i indholdsoversigten Format , og klik derefter på knappen Format under fanen Tekst.

  3. Klik på trekanten ved siden af Punkter & lister, og vælg derefter Tal.

  4. Klik på lokalmenuen over Talrækker, og vælg derefter en tal- eller bogstavsekvens.

    Formateringsmulighederne afhænger af de tastaturer, du har indstillet.

Brug standardskriftstørrelser, der er fastlagt af regeringen i Kina, fastlandet

Når du skifter områdeindstilling til Kina, fastlandet, på din Mac, vises de standardskriftstørrelser, der er fastlagt af regeringen i Kina, fastlandet, på lokalmenuen Skriftstørrelse i Pages sammen med standardskriftstørrelserne. Så kan du let ændre kinesisk tekst i dokumentet til de fastlagte størrelser.

  1. Vælg Apple > Systemindstillinger, klik på Sprog & område, og klik derefter på lokalmenuen Område, og vælg Asien > Kina, fastlandet.

  2. Hvis dokumentet er åbent, når du ændrer indstillingen, skal du lukke dokumentet og åbne det igen.

  3. Du ændrer størrelsen på kinesisk tekst ved at vælge den tekst, du vil ændre. Klik på fanen Tekst i indholdsoversigten Format , og klik derefter på knappen Format under fanen Tekst.

  4. Klik på lokalmenuen Skriftstørrelse, og vælg en størrelse.

    Afsnittet Format i indholdsoversigten Format med lokalmenuen Skriftstørrelse. De standardskriftstørrelser, der er fastlagt af regeringen i Kina, fastlandet, vises øverst på lokalmenuen efterfulgt af punktstørrelserne.
Published Date: 14-08-2019
Helpful?