OS X El Capitan: Slet en bruger

This article has been archived and is no longer updated by Apple.
Slet en bruger

Hvis du er administrator, kan du slette brugere, som du ikke længere vil give adgang til din Mac.

Når du sletter en bruger, kan du arkivere brugerens hjemmemappe, som indeholder brugerens arkiver og indstillinger, eller slette hjemmemappen.

  1. Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på Brugere & grupper.

  2. Klik på låsen for at låse den op, og skriv derefter en administrators navn og adgangskode.

  3. Vælg den bruger, du vil slette, og klik på knappen Fjern under listen over brugere.

  4. Gør et af følgende:

    • Arkiver hjemmemappen som en diskbillede: Vælg “Arkiver hjemmemappen til et diskbillede”. Dette bevirker, at alle brugerens dokumenter og oplysninger arkiveres, så brugeren kan gendannes senere, hvis det bliver nødvendigt. Diskbilledet arkiveres i /Brugere/Slettede brugere/.

    • Lad brugerens hjemmemappe være, som den er: Vælg “Foretag ingen ændringer i hjemmemappen”. Brugerens dokumenter og oplysninger bevares, og brugeren kan gendannes senere, hvis det bliver nødvendigt. Hjemmemappen bevares i /Brugere/.

    • Fjern brugerens hjemmemappe fra computeren: Vælg “Slet hjemmemappen”. Brugeroplysningerne slettes, og lagringspladsen frigøres. Hvis du vil forhindre programmer, der læser ubehandlede data, i at finde nogen arkiver, skal du vælge “Slet hjemmemappe sikkert”.

  5. Klik på Slet bruger.

Hvis du ikke sletter en brugers hjemmemappe, kan du gendanne brugeren og indholdet af hjemmemappen.

Gendan en slettet bruger

Published Date: 18-09-2017
Helpful?