Safari 8 (Yosemite): Brug private browservinduer

Denne artikel er blevet arkiveret og opdateres ikke længere af Apple.
  • Brug Privat browser:
    Vælg Arkiv > Nyt privat vindue, eller skift til et Safari-vindue, der allerede bruger Privat browser. En vindue, der bruger Privat browser, har et mørkt adresse- og søgefelt med hvid tekst.

    Når du bruger et privat browservindue:

    • Hver fane i vinduet er isoleret fra de andre, så de websteder, du ser i en fane, kan ikke spore din adfærd på andre faner.

    • Safari husker ikke de websider, du besøger, og husker heller ikke dine oplysninger til Auto-udfyld.

    • Safari lagrer ikke dine åbne websider i iCloud, så de vises ikke, når du ser alle dine åbne faner fra andre enheder.

    • Dine seneste søgninger er ikke inkluderet på listen over søgninger, når du bruger adresse- og søgefeltet.

    • Emner, du henter, inkluderes ikke på listen med overførsler. (Emnerne forbliver dog på computeren.)

    • Hvis du bruger Handoff, overføres private browservinduer ikke til dine iOS-enheder eller andre Mac-computere.

    • Safari husker ikke ændringer i dine cookies eller data fra websteder. Safari beder også websteder og andre, som leverer indhold til disse websteder (inkl. annoncører) om ikke at spore dig, selvom webstederne selv kan bestemme, om de vil efterkomme anmodningen.

    • Tilbehør, der understøtter privat browser, holder op med at opbevare cookies og andre oplysninger til sporing.

    Websteder kan ikke ændre oplysninger lagret på din enhed, så de tjenester, der normalt er tilgængelige disse steder, virker måske på en anden måde, indtil du slår privat browser fra.

    Note:   Intet af ovenstående gælder i andre Safari-vinduer, som evt. er åbne og ikke bruger Privat browser.
  • Stop brugen af Privat browser:
    Luk det private browser vindue, og skift til et andet Safari-vindue, der ikke bruger Privat browser, eller vælg Arkiv > Nyt vindue for at åbne et vindue, der ikke bruger Privat browser. Endnu større forbedring af anonymiteten:
    • Slet evt. emner, du har hentet, mens du brugte private browservinduer.

    • Luk evt. private browservinduer, der stadig er åbne, for at forhindre andre i at bruge knapperne Frem og Tilbage til at se sider, som du har besøgt med dem.

Ud over at bruge private browservinduer kan du administrerer cookies og data lagret af alle websteder og få Safari til at bede alle websteder om ikke at spore dig.

Hvis du glemmer at bruge et privat browservindue, kan du rydde din browserhistorie.

Udgivelsesdato: 15-09-2017
Var dette nyttigt?