Sprog

iTunes 10 til Windows: Vælg importindstillinger

Denne artikel er blevet arkiveret og opdateres ikke længere af Apple.
Vælg importindstillinger

Når du importerer sange til iTunes fra cd'er, er standardformatet til kodningAAC (Advanced Audio Coding).

Du kan ændre det kodningsformat og andre indstillinger, som iTunes bruger til at importere sange. Dine valg vil have indflydelse på lydkvaliteten og størrelsen af sangfilen (jo bedre kvalitet, desto større fil). Sange, du importerer til iTunes, opbevares på computerens harddisk.

Du kan bruge specielle indstillinger til at få bedre kontrol med kvaliteten af og størrelsen på importerede filer.

iTunes understøtter HE-ACC-filer (også kaldet MPEG-4 AAC-filer).

Du vælger importindstillinger på følgende måde:

  1. Vælg Rediger > Indstillinger, klik på Generelt, og klik på Importindstillinger.

  2. Vælg en kodning på lokalmenuen Importer vha.

    • Du kan lytte til sange, der er kodet i formaterne AAC og Apple Lossless, i iTunes, på iPhone og iPad og på de iPod-modeller, der leveres med et dockstik. Hvis du vil lytte til musik i et andet program eller på en MP3-afspiller, skal du vælge MP3-kodning.

    • Hvis du vil brænde lyd-cd’er i høj kvalitet med de sange, du importerer, uden at miste kvalitet, skal du vælge Apple Lossless eller AIFF. (Husk, at sange, der er importeret i dette format, optager meget mere diskplads.)

    • Hvis du vil afspille sangene på en computer uden MP3-software, skal du vælge WAV.

  3. Vælg en bithastighed på lokalmenuen Indstilling (ikke tilgængelig med Apple Lossless-kodning). I de fleste tilfælde fungerer standardvalget uden problemer.

  4. Hvis du vælger MP3-kodning, skal du vælge en af følgende muligheder på menuen Indstilling:

    • God kvalitet:
      Vælg, hvis der skal være plads til flere sange på en bærbar MP3-afspiller med begrænset lagringskapacitet.
    • Høj kvalitet:
      Vælg, hvis du afspiller musik i støjende omgivelser. Denne indstilling opretter filer, der fylder omkring 1 MB plads pr. minut.
    • Højere kvalitet:
      Vælg, hvis du vil oprette dine egne lyd-cd'er eller lytte til musik via stereohøjttalere i høj kvalitet.
    • Speciel:
      Vælg for at få bedre kontrol med arkivstørrelse og lydkvalitet.

Du bruger specielle indstillinger med MP3-kodning på følgende måde:

  1. Vælg Rediger > Indstillinger, klik på Generelt, og klik på Importindstillinger.

  2. Vælg MP3-kodning på lokalmenuen Importer vha.

  3. Vælg Speciel på lokalmenuen Indstilling.

  4. Vælg indstillinger på følgende menuer:

    • Stereo-bithastighed

    • Variabel bitrate-kodning (VBR)

    • Samplingfrekvens

    • Kanaler

    • Stereo

    Disse indstillinger forklares nedenfor i “Hvad du kan justere vha. menuerne til kodningsindstillinger”.

  5. Du kan indstille iTunes til at analysere kodningsindstillinger og musikkilder ved at vælge Justering af smart-kodning.

  6. Vælg eller fravælg Filtrer frekvenser under 10 Hz.

    Når frekvenser, der ikke kan høres, filtreres, får du mindre og mere effektive filer uden noget mærkbart tab i kvalitet.

Du bruger specielle indstillinger med AIFF- eller WAV-kodning på følgende måde:

  1. Vælg Rediger > Indstillinger, klik på Generelt, og klik på Importindstillinger.

  2. Vælg AIFF-kodning eller WAV-kodning på lokalmenuen Importer vha.

  3. Vælg Speciel på lokalmenuen Indstilling.

  4. Vælg indstillinger på menuerne Samplingfrekvens, Samplingstørrelse og Kanaler.

    Disse indstillinger forklares nedenfor i “Hvad du kan justere vha. menuerne til kodningsindstillinger”.

Du bruger specielle indstillinger med AAC-kodning på følgende måde:

  1. Vælg Rediger > Indstillinger, klik på Generelt, og klik på Importindstillinger.

  2. Vælg AAC-kodning på lokalmenuen Importer vha.

  3. Vælg Speciel på lokalmenuen Indstilling.

  4. Vælg indstillinger på menuerne Stereo-bithastighed, Samplingfrekvens og Kanaler.

    Disse indstillinger forklares nedenfor i “Hvad du kan justere vha. menuerne til kodningsindstillinger”.

Hvad du kan justere vha. menuerne til kodningsindstillinger:

Kodningsindstillingerne er kun tilgængelige, hvis du vælger Speciel på lokalmenuen Indstillinger. Her følger en kort forklaring af de musikegenskaber, du kan ændre:

  • Stereo-bithastighed:
    Jo højere antal kilobit pr. sekund (kbps) i mono eller stereo, jo bedre lydkvalitet og jo større filstørrelse. Den mest almindelige bithastighed for MP3-stereoarkiver er mellem 128 Kbps og 192 Kbps. Lave bithastigheder er velegnede til lydfiler med tale og ikke musik.
  • Variabel bitrate-kodning (VBR):
    Med denne indstilling afhænger det antal bit, der bruges til opbevaring af musikken, af musikkens kompleksitet. På den måde kan filernes omfang begrænses.
  • Samplingfrekvens:
    Hvor mange gange pr. sekund musikkens data kopieres digitalt. Jo højere samplingfrekvens du vælger, desto bedre bliver kvaliteten, men filens omfang bliver også større. Vælg ikke en samplingfrekvens, der er højere end den hastighed, musikken oprindeligt blev lagret med, da du i så fald vil spilde plads. Cd-kvalitet er f.eks. 44,100 kHz, så der er ingen grund til at vælge en højere frekvens til kodning af musik fra en cd. Generelt opnår du det bedste resultat med indstillingen Auto, der bruger den originale frekvens.
  • Samplingstørrelse:
    Hvor mange bit der bruges ved arkivering af hvert eksempel under kodning af musikken. Jo større samplingstørrelse, desto bedre bliver kvaliteten, men filens omfang bliver også større.
  • Kanaler:
    Hvis du ikke har stereohøjttalere, eller dine lydfiler er i mono, skal du vælge Mono (monofiler er omkring halvt så store som stereofiler). Vælg Stereo eller Auto, hvis du lytte via hovedtelefoner eller et stereoanlæg. Med Auto konverteres monospor til monofiler, og stereospor konverteres til stereofiler.
  • Stereo:
    I Normal indeholder MP3-filer et spor til den højre stereokanal og et spor til den venstre. De to kanaler indeholder tit næsten de samme data. Med Joint Stereo overfører en kanal de oplysninger, som er ens i begge kanaler, mens den anden kanal overfører de unikke oplysninger. Ved bithastigheder på 160 kbps og derunder kan det forbedre lydkvaliteten på den konverterede lyd.
Sidst ændret: 25-03-2014
Var dette nyttigt?
Ja
Nej
Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem
Udskriv denne side
  • Sidst ændret: 25-03-2014
  • Artikel: PH1608
  • Visninger:

    217450
  • Bedømmelse:
    • 100.0

    (1 bedømmelser)

Yderligere oplysninger om produktsupport