Hvis du har glemt dit Apple-id

Hvis du har glemt den e-mailadresse eller det telefonnummer, du bruger sammen med dit Apple‑id, eller hvis du er usikker på, om du har et, kan du slå det op eller kontrollere, om du allerede er logget på en app eller tjeneste.

Det kan du bruge til at logge ind på dit Apple‑id

Du kan bruge e-mailadressen til dit Apple‑id eller andre e-mailadresser eller telefonnumre, der er registreret på din konto, til at logge ind på dit Apple‑id. Hvis du ikke kan huske dit Apple‑id, kan du prøve at logge ind med en e-mailadresse eller et telefonnummer, som du regelmæssigt bruger til Apple-tjenester.

Hvis du er logget ind på din enhed, kan du finde disse e-mailadresser og telefonnumre i Indstillinger eller Systemindstillinger.

Se, om du allerede er logget ind med dit Apple-id

Kontroller, om du er logget ind på din enhed. Du kan også kontrollere, om du er logget ind på Apple-apps eller -tjenester.

På din iPhone, din iPad eller dit Apple Watch

  1. Tryk på Indstillinger, og tryk derefter på dit navn.
  2. Tryk på Login og sikkerhed for at finde de e-mailadresser og telefonnumre, du kan bruge til at logge ind.I Apple‑id-indstillingerne finder du de e-mailadresser og telefonnumre, du kan bruge til at logge ind på dit Apple‑id.

På din Mac

  • I macOS Ventura eller nyere versioner skal du vælge Apple-menuen  > Systemindstillinger, klikke på dit navn og derefter klikke på Login og sikkerhed. Du kan se de e-mailadresser og telefonnumre, som du kan bruge til at logge ind.I Apple‑id-indstillingerne på Mac finder du de e-mailadresser og telefonnumre, du kan bruge til at logge ind på dit Apple‑id.
  • I tidligere versioner af macOS skal du vælge Apple-menuen  > Systemindstillinger og derefter klikke på Apple-id.

På din pc

I iCloud til Windows står den e-mailadresse, du bruger til dit Apple-id, under dit navn.  

Åbn iCloud til Windows, og find derefter dit Apple‑id under dit navn. 

Andre måder at finde dit Apple‑id på

  • Tjek, om du er logget ind på App Store, FaceTime eller Beskeder på din iPhone, iPad eller Mac, eller tjek, om du er logget ind på iTunes til Windows på en pc. 
  • Gå til iCloud.com eller appleid.apple.com for at se, om dit Apple‑id bliver udfyldt automatisk på loginskærmen. 
  • Hvis du deltager i en gruppe med familiedeling, kan du bede et familiemedlem om at tjekke sine indstillinger for Familiedeling for at finde dit Apple‑id. 

FaceTime er ikke tilgængelig i alle lande eller områder.


Kontroller din indbakke for e-mails fra Apple

Find den e-mailadresse, der er knyttet til dit Apple-id, ved at søge efter e-mails fra Apple

Dit Apple‑id kan være inkluderet i visse e-mails fra Apple. Søg i din indbakke efter kvitteringer samt e-mails angående reparation, support eller fakturering fra Apple.

Hvis din e-mailadresse er maskeret (j*****@icloud.com), svarer antallet af stjerner muligvis ikke til antallet af tegn i din e-mailadresse. 


Udgivelsesdato: