Brug VoiceOver-vinduespunkter til at navigere i programvinduer på Mac
Du kan hurtigt navigere i programvinduer vha. vinduespunkter. VoiceOver opretter automatisk et sæt vinduespunkter til et programvindue på basis af dets design og viser dem i VoiceOver-rotoren. Vinduespunkter er vigtige områder i et programvindue, f.eks. som et søgefelt eller en indholdsoversigt.
Du kan oprette dine egne vinduespunkter for at markere de knapper eller områder i et vindue, du oftest bruger.
Bemærk: VO repræsenterer VoiceOver-kombitasten.
Se en liste med vinduespunkter til det aktuelle programvindue: Tryk på VO-U for at åbne VoiceOver-rotoren, og tryk derefter på venstre- eller højrepil, indtil du hører Vinduespunkter.
Opret et vinduespunkt til emnet i fokus: Tryk på VO-Kommando-Skift-}. Du kan oprette et ubegrænset antal vinduespunkter til et programvindue. Det senest brugte vinduespunkt vises først på listen med vinduespunkter i VoiceOver-rotoren.
Fjern et vinduespunkt, du har oprettet: Tryk på VO-Kommando-Skift-{.
Hvis en programvindues design ændres markant, og VoiceOver ikke kan finde et vinduespunkt, der tidligere eksisterede på siden, oprettes der et nyt, som ligner det originale.