Nulstil Apple TV
Hvis du har problemer med Apple TV, og hvis enheden stadig ikke reagerer, efter at du har startet den igen, kan du prøve at nulstille Apple TV til fabriksindstillingerne. Når du nulstiller Apple TV, slettes alle data, inkl. dine konti og konfigurationen.
Du kan også nulstille Apple TV og opdatere softwaren på enheden på samme tid.
Nulstil Apple TV
Åbn Indstillinger på Apple TV.
Gå til System > Nulstil, og vælg Nulstil.
Det kan tage et stykke tid at nulstille Apple TV og gendanne fabriksindstillingerne, så du skal være tålmodig. Gør et af følgende, hvis Apple TV stadig ikke reagerer:
Hvis du har Apple TV 4K: Kontakt Apple TV-support.
Hvis du har Apple TV HD: Afmonter netledningen og HDMI-kablerne fra Apple TV. Slut den ene ende af et USB-C-kabel (sælges separat) til Apple TV og den anden ende til computeren. Åbn iTunes på computeren, vælg Apple TV på kildelisten, og vælg derefter Gendan. Hvis det ikke virker, kan du kontakte Apple TV-support.
Nulstil Apple TV og opdater software
Åbn Indstillinger på Apple TV.
Gå til System > Nulstil, og vælg derefter Nulstil og opdater.
Når du vælger denne indstilling, gendannes Apple TV til fabriksindstillingerne, alle indstillinger og oplysninger slettes, og enheden opdateres til den nyeste version af tvOS.