Afspiller nu: Styr afspilning af musik på Apple TV
Uanset hvor du er i Musik , kan du vælge en sang og derefter trykke på Touch-overfladen for at afspille den.
Når afspilningen af en sang begynder, vises sangen i Afspiller nu. Afspilningen af sangen fortsætter, selvom du forlader Musik, men den stopper, hvis du begynder at afspille en video eller lyd i en anden app.
På skærmen Afspiller nu kan du styre afspilningen, gå til andre sange i et album eller på en spilleliste eller vælge flere muligheder.
Styr musik under afspilning
Lad fingeren hvile på Touch-overfladen på Apple TV Remote, mens skærmen Afspiller nu er åben på Apple TV.
Sange, der står før og efter den aktuelle sang, vises i køen Afspiller nu. Der vises også en tidslinje med forløbet tid og resterende tid. Når tidslinjen er slået til, kan du også trykke på Touch-overfladen for at afspille sangen eller sætte den på pause.
Gør et af følgende på Apple TV Remote:
Sæt afspilning på pause eller afspil: Tryk på knappen Afspil/pause .
Gå tilbage til begyndelsen, eller hop frem til den næste sang: Tryk på venstre eller højre side af Touch-overfladen for at starte den aktuelle sang igen eller for at hoppe til starten af den næste sang.
Spol tilbage eller frem: Hold fingeren nede på venstre eller højre side for at spole tilbage eller frem under afspilningen. Løft fingeren for at genoptage afspilningen.
Afspil en anden sang: Skub til venstre eller højre for at markere den sang, du vil afspille, og tryk derefter på Touch-overfladen.
Gå til et bestemt sted i sangen: Skub ned for at markere afspilningsmærket, og skub derefter til venstre eller højre for at gå tilbage eller frem på tidslinjen.
Vælg andre værelser, hvor du vil afspille lyd
Gør et af følgende:
Lad fingeren hvile på Touch-overfladen på Apple TV Remote, mens skærmen Afspiller nu er åben på Apple TV, og skub derefter op til betjeningsmulighederne øverst på skærmen. Skub til venstre, og vælg .
Hold knappen Afspil/pause på Apple TV Remote nede.
Vælg værelset eller værelserne.
Du kan få flere oplysninger i Stream indhold vha. AirPlay på Apple TV.
Føj hurtigt en sang til dit bibliotek
Tryk på Touch-overfladen på Apple TV Remote, mens skærmen Afspiller nu er åben på Apple TV, og skub derefter op og vælg knappen Tilføj øverst på skærmen.
Se teksten til en sang
Tryk på Touch-overfladen på Apple TV Remote, mens skærmen Afspiller nu er åben på Apple TV, og skub derefter op og vælg knappen Sangtekster øverst på skærmen.
Bemærk: Tekster findes kun, hvis du er medlem af Apple Music. Knappen Tekster vises ikke, hvis der ikke findes tekster til den sang, der afspilles.
Se flere muligheder
Lad fingeren hvile på Touch-overfladen på Apple TV Remote, mens skærmen Afspiller nu er åben på Apple TV, og skub derefter op og vælg knappen Mere øverst på skærmen. Afhængigt af sangen kan du have følgende muligheder:
Gå til albummet
Gå til kunstneren.
Føj sangen til eller slet sangen fra dit bibliotek
Føj sangen til en spilleliste
Afspil sangen som den næste
Start en speciel radiostation fra sangen
Marker sangen som en, du synes om eller ikke synes om
Rediger højttalerindstillingerne
Gentag sange
Åbn Indstillinger på Apple TV.
Gå til Apps > Musik, og slå derefter Gentag musik til.