Indstil appen Fitness på Apple TV med Apple Watch eller iPhone
Dit Apple Watch eller din iPhone med iOS 16.1 eller en nyere version synkroniseres med appen Fitness på Apple TV med tvOS 16.1 eller en nyere version, så du kan træne med dit abonnement på Apple Fitness+ og Apple TV i hjemmet, med Apple TV i træningslokalet på dit arbejde eller med Apple TV i et hotelværelse, når du er ude at rejse.
Forbind dit Apple Watch eller din iPhone med Apple TV
Før du starter en træning i appen Fitness på Apple TV, skal dit Apple Watch eller din iPhone forbindes.
Åbn Fitness på Apple TV.
Vælg dit navn, eller Vælg Andet, hvis dit navn ikke vises.
Hvis ingen er logget ind på din Apple TV-enhed, skal du måske åbne appen Træning på Apple Watch eller åbne appen Fitness på iPhone (kræver watchOS 7.2 eller iOS 16.1. eller nyere versioner).
Tryk på Opret forbindelse på dit ur eller din iPhone.
Tryk på Fortsæt, hvis du bliver bedt om det, og indtast derefter den kode, der vises på Apple TV, på dit Apple Watch eller din iPhone.
Bemærk: Apple Watch eller iPhone må ikke være låst, og Bluetooth skal være slået til, før du kan starte en træning på Apple TV.
Vælg, hvem der træner
Hvis du bruger Familiedeling, kan du nemt skifte mellem familiemedlemmer i appen Fitness på Apple TV. Venner og familie, som ikke er med i din familiedelingsgruppe, og som abonnerer på Apple Fitness+, kan også træne med din Apple TV-enhed.
Åbn Fitness på Apple TV.
Vælg dit navn, eller Vælg Andet, hvis dit navn ikke vises.
Hvis ingen er logget ind på din Apple TV-enhed, skal du måske åbne appen Træning på Apple Watch eller åbne appen Fitness på iPhone (kræver watchOS 7.2 eller iOS 16.1. eller nyere versioner).
Du kan f.eks. skifte til et andet familiemedlem eller en gæst, når du er færdig med at træne, ved at vælge kontosymbolet i øverste venstre hjørne af appen Fitness, vælge Log ud og derefter vælge en anden bruger.
Du kan få mere detaljerede oplysninger om brug af Fitness med iPhone, iPad og Apple TV i Brugerhåndbog til Apple Watch.