Indstil konti til andre apps og kanaler på Apple TV
Nogle apps og indholdsudbydere som Netflix Paramount+ kræver, at du logger ind, før du bruger dem. Følg instruktionerne på skærmen, når du åbner appen for at logge ind eller indstille en konto.
Tip: Du kan sige brugernavne og adgangskoder højt. Hold knappen Siri nede på fjernbetjeningen, når feltet til indtastning af tekst er fremhævet på skærmen, og sig bogstaver, tal og symboler højt i stedet for at bruge tastaturet på skærmen. Sig “store bogstaver” for at angive et stort bogstav. Du kan få flere oplysninger i Brug Siri til diktering på Apple TV.
Udfyld automatisk en gemt adgangskode fra din iOS- eller iPadOS-enhed
Hvis du har gemt adgangskoder på en iOS-enhed med iOS 12 eller en nyere version eller på en iPadOS-enhed med iPadOS 13 eller en nyere version, kan du automatisk udfylde adgangskoder til konti på Apple TV. Du kan også bruge en Apple-enhed til at logge ind eller godkende køb.
Der vises en besked på din iOS- eller iPadOS-enhed, når feltet til adgangskode vises på Apple TV.
Tryk på feltet til kontonavn på loginskærmen til webstedet eller appen på din iOS- eller iPadOS-enhed.
Gør et af følgende:
Tryk på den foreslåede konto.
Tryk på , tryk på Andre adgangskoder, og tryk derefter på en konto.
Adgangskoden bliver udfyldt. Du kan se adgangskoden ved at trykke på .
Hvis du vil indtaste en konto eller adgangskode, der ikke er gemt, skal du trykke på på loginskærmen.
Tip: Du kan også logge ind med en Apple-enhed vha. en loginnøgle. Med loginnøgler kan du logge ind uden adgangskoder vha. Face ID eller Touch ID på en understøttet iPhone eller iPad. Hvis du opretter en loginnøgle til Apple TV til en app, gemmes den på din iPhone eller iPad til fremtidig brug, når du er logget på som den primære bruger på Apple TV med det samme Apple-id som iPhone eller iPad, eller hvis du tidligere har brugt iPhone eller iPad til at indstille Apple TV (kræver iOS 16 eller iPadOS 16 og tvOS 16). Du kan få flere oplysninger om loginnøgler i Brugerhåndbog til iPhone.
Rediger indstillinger til apps
Nogle apps har indstillinger, du kan ændre i selve appen.
Du kan se, hvilke andre muligheder der måske er, ved at gå til Indstillinger > Apps på Apple TV og vælge appen.