Brug iOS- eller iPadOS-tastaturet til at skrive tekst på Apple TV
Hvis du ikke vil skrive tekst vha. Apple TV Remote, kan du indstille en iOS- eller iPadOS-enhed i nærheden til at dele sit tastatur, når der vises et tekstfelt på Apple TV.
iOS- eller iPadOS-enheden skal opfylde visse minimumskrav. Se Apple-supportartiklen Systemkrav til Kontinuitet.
Indstil en iPhone eller iPad til at skrive tekst på Apple TV
Sørg for, at iOS- eller iPadOS-enheden og Apple TV begge er logget ind med samme Apple-id, og at Bluetooth® og Wi-Fi er slået til på iOS- eller iPadOS-enheden.
Brug et iOS- eller iPadOS-tastatur til at skrive på Apple TV
Hver gang der vises et tekstfelt på Apple TV, vises der en meddelelse på din iPhone eller iPad.
Tryk på meddelelsen, og skriv tekst vha. det viste iOS- eller iPadOS-tastatur.
Den tekst, du skriver på iOS- eller iPadOS-enheden, vises automatisk i tekstfeltet på Apple TV.
Slå Apple TV-tastaturet fra i iOS eller iPadOS
Hvis du ikke ønsker, at din iOS- eller iPadOS-enhed skal bruges som et tastatur til Apple TV, skal du slå meddelelser om tastatur fra på din iOS- eller iPadOS-enhed.
Gå til Indstillinger >Meddelelser > Tastatur til Apple TV på iOS- eller iPadOS-enheden, og slå Tillad meddelelser fra.