Brug Kontrolcenter på din iOS-enhed med Apple TV
Du kan bruge betjeningsmuligheder til Apple TV i Kontrolcenter på en iOS-enhed. Hvis du har en enhed med iOS 12 eller en nyere version, aktiveres disse betjeningsmuligheder automatisk, når enheden opretter forbindelse til Apple TV, f.eks. under indstillingen eller når du skriver tekst med tastaturet.
Hvis du har en enhed med iOS 11, kan du manuelt slå betjeningsmuligheder til Apple TV til i Indstillinger på enheden.
Føj betjeningsmuligheder til Apple TV til Kontrolcenter
Gå til Indstillinger > Kontrolcenter på iOS-enheden, og tryk derefter på Tilpas betjeningspanel.
Tryk på knappen Tilføj ud for Apple TV Remote på listen Flere betjeninger for at føje det til Kontrolcenter.
Åbn betjeningsmuligheder til Apple TV i Kontrolcenter
Skub op for at åbne Kontrolcenter på iOS-enheden, og tryk derefter på symbolet for Apple TV .
Betjeningsmulighederne i Kontrolcenter fungerer på samme måde som i appen Apple TV Remote. Du kan få flere oplysninger i Betjen Apple TV med appen Apple TV Remote.