Se sammen med SharePlay på Apple TV
Med SharePlay kan du se film eller udsendelser sammen med enhver anden hvor som helst. Start et FaceTime-opkald på din iPhone, iPod touch eller iPad (kræver iOS eller iPadOS 15.1 eller en nyere version), og begynd derefter at se en film eller udsendelse sammen på Apple TV. Afspilningen starter synkront for alle deltagerne i opkaldet, og de kan alle styre afspilningen fra deres enheder – så du og dine venner kan grine, græde, skrige højt eller sukke dybt på samme tid.
Du kan ikke bruge SharePlay til at synkronisere fra en Mac til Apple TV, men du kan stadig deltage i SharePlay på en Mac vha. FaceTime og Apple TV-appen til Mac (kræver macOS Monterey 12.1 eller en nyere version).
Bemærk: Nogle apps, som understøtter SharePlay, kræver abonnement. Hvis du ser en film eller tv-udsendelse, der er købt, skal alle SharePlay-deltagerne også have købt emnet for at kunne se det sammen. Nogle film og tv-udsendelser er muligvis ikke tilgængelige med SharePlay på tværs af lande eller områder. FaceTime eller visse FaceTime-funktioner og andre Apple-tjenester er muligvis ikke tilgængelige i alle lande eller områder.
Deltag i SharePlay på Apple TV
Du kan deltage i SharePlay fra Kontrolcenter på Apple TV.
Bemærk: Betjeningsmulighederne til SharePlay vises kun i Kontrolcenter, når en bruger er logget ind med det samme Apple-id på både Apple TV og FaceTime på en iPhone, iPad eller iPod touch, og når alle enhederne er tilsluttet det samme netværk. Du skifter bruger på Apple TV ved at trykke på og holde knappen TV nede på Apple TV Remote for at åbne Kontrolcenter. Vælg eller tilføj derefter en ny bruger.
Start et FaceTime-opkald på en iPhone, iPad eller iPod touch.
Apple TV registrerer, at der er et FaceTime-opkald i gang, og der vises en SharePlay-indikator øverst til højre på hjemmeskærmen på Apple TV.
Tryk på og hold TV-knappen på Apple TV Remote nede for at åbne Kontrolcenter.
Vælg knappen SharePlay .
Vælg Deltag, og bekræft derefter på din iPhone, iPad eller iPod touch.
Start afspilning af en film eller udsendelse på Apple TV.
Videoen afspilles synkroniseret på Apple TV og alle de enheder, der er med i FaceTime-opkaldet. Alle kan bruge betjeningsmulighederne til afspilning på deres respektive enheder til at afspille, sætte på pause, spole tilbage eller spole frem i realtid.
Send det, du ser i SharePlay, til Apple TV
Hvis du allerede er begyndt at se en film eller udsendelse på en iPhone, iPad eller iPod touch med SharePlay, kan du sende den til Apple TV for at opleve den på den store skærm.
Tip: Brug denne mulighed til at sende emner til Apple TV med SharePlay, hvis du ikke er logget ind som den aktuelle bruger på Apple TV.
Apple TV og den delte enhed skal begge have forbindelse til det samme Wi-Fi-netværk, før du kan streame indhold med SharePlay fra en iOS- eller iPadOS-enhed til Apple TV.
Start et FaceTime-opkald på en iPhone, iPad eller iPod touch.
Mens opkaldet er i gang, skal du gå til hjemmeskærmen på din enhed og derefter åbne en videostreamingapp, der understøtter SharePlay (f.eks. Apple TV-appen).
Tryk på knappen Afspil i videostreamingappen.
Gør et af følgende på din iPhone, iPad eller iPod touch:
Tryk på i streamingappen, og vælg derefter den Apple TV-enhed, du vil se filmen eller udsendelsen på.
Åbn Kontrolcenter, tryk på , og vælg derefter Apple TV-enheden på listen med AirPlay-enheder.
Videoen afspilles synkroniseret på Apple TV og alle de enheder, der er med i FaceTime-opkaldet. Alle kan bruge betjeningsmulighederne til afspilning på deres respektive enheder til at afspille, sætte på pause, spole tilbage eller spole frem i realtid.
Stop SharePlay på Apple TV
Tryk på og hold TV-knappen på Apple TV Remote nede for at åbne Kontrolcenter.
Vælg knappen SharePlay .
Vælg Stop SharePlay for at stoppe, eller Flyt til [enhedens navn] for at se videre på enheden med det aktive FaceTime-opkald.