Du kan også føje flere brugere til Apple TV ved hjælp af appen Hjem på en iOS-, iPadOS- eller macOS-enhed (med Catalina eller nyere). Med appen Hjem kan du tilføje flere brugere på samme tid og tilpasse hver persons adgang til forskellige enheder. Du kan f.eks. indstille en Apple TV-enhed i børneværelset med et barns konto og indstille en anden Apple TV-enhed i stuen med både forældres og børns konti.
Tip: Opdateringer til Hjem-appen i iOS 16.2, iPadOS 16.2 og macOS 13.1 betyder, at du kan styre de forbundne enheder i dit hjem på mere pålidelige og effektive måder, når du bruger Apple TV som hjemmehub. Du kan få flere oplysninger i Apple-supportartiklen Opgrader til den nye Hjem-arkitektur.
Sørg for, at Apple TV er føjet til et værelse i netværket, som styres med appen Hjem.
Hvis du ikke valgte et rum til Apple TV, da du indstillede enheden, skal du åbne Indstillinger
på Apple TV, gå til AirPlay og HomeKit > Værelse og derefter vælge et rum.
Åbn Hjem på din iOS-, iPadOS- eller macOS-enhed.
Tryk eller klik på knappen Mere
i øverste højre hjørne, og vælg derefter Indstillinger for hjem
.
Tryk eller klik på Inviter personer, skriv e-mailadressen til Apple-id for den bruger, du vil tilføje, og tryk eller klik derefter på Send invitation.
Bed den inviterede person om at åbne Hjem på sin iOS-, iPadOS- eller macOS-enhed og gøre følgende:
Tryk på Accepter.
Tryk på knappen Mere
, vælg Indstillinger for hjem
, og tryk derefter på personens navn.
Tryk på Vis mig på Apple TV, og slå derefter en eller flere Apple TV-enheder til.
Dette familiemedlem bliver nu vist som bruger for de pågældende Apple TV-enheder.