Nyheder i tvOS 16 til Apple TV
Her er nogle af de nye funktioner og forbedringer i den seneste version af tvOS. Nogle funktioner og noget indhold er ikke tilgængeligt i alle lande eller områder.
Brug Multivisning til at se flere livestreams med sport samtidig (tvOS 16.5). Med dit abonnement kan du se op til fire livestreams fra MLS Season Pass eller Friday Night Baseball samtidig på den samme skærm. Multivisning giver dig også mulighed for at vælge forskellige layout, når du ser to eller fire streams. Se også Se flere livestreams med sport samtidig.
Tilgængelighedsfunktionen Dæmp blinkende lys (tvOS 16.4). Dæmp automatisk blinkende eller blitzende lys under afspilning af video, og se på afspilningstidslinjen, hvornår de er der. Se Få færre bevægelser på skærmen på Apple TV.
MLS Season Pass (tvOS 16.3). Se alle Major League Soccer-kampe i denne sæson i Apple TV-appen med et abonnement på MLS Season Pass. Se Gennemse og se live sport.
Understøttelse af eARC (tvOS 16.3). Brug Apple TV 4K (2. generation og nyere) med HomePod til at afspille fra HDMI-enheder (f.eks. spilkonsoller eller dvd-afspillere), som er sluttet til et fjernsyn, der understøttes af eARC. Se Indstil en returkanal til lyd via HDMI på Apple TV 4K (2. generation eller en nyere model).
Apple Music Sing (tvOS 16.2) Syng med på dine yndlingssange i Apple Music på Apple TV med sangtekstner, der vises takt for takt i realtid. Og med Apple TV 4K (3. generation) kan du styre lydstyrken på sangstemmen i millioner af sange. Se Syng med Apple Music på Apple TV.
Siri-stemmegenkendelse (tvOS 16.2). Indstil stemmegenkendelse for dit Apple-id på en iPhone, iPad eller iPod touch, og brug derefter Siri til at skifte profiler eller til at få personligt tilpassede anbefalinger på Apple TV. Se Tal til dit Apple TV.
Understøttelse af ny Hjem-arkitektur (tvOS 16.2). Opgrader appen Hjem på din iPhone, iPad eller Mac til iOS 16.2, iPadOS 16.2 eller macOS 13.1 for at styre de forbundne enheder i dit hjem på mere effektive og pålidelige måder, når du bruger Apple TV som en hjemmehub. Se Føj et familiemedlem til Apple TV med appen Hjem.
Delt iCloud-fotobibliotek (tvOS 16.1) Indstil Delt iCloud-fotobibliotek på en iPhone, iPad eller Mac, og se derefter fotos og videoer, der deles af dine venner eller din familie, i appen Fotos på Apple TV. Se Se iCloud-fotos og Delt iCloud-fotobibliotek på Apple TV.
iPhone understøtter Fitness+ (tvOS 16.1). Hvis du ikke har et Apple Watch, kan du bruge iPhone til at deltage i træninger med Fitness+ i appen Fitness på Apple TV. Se Appen Apple Fitness i grundtræk.
SharePlay understøtter AirPlay (tvOS 16.1) Brug AirPlay under SharePlay til at streame video til Apple TV fra en Mac med macOS Ventura 13.0 eller en nyere version. Se Se sammen med SharePlay på Apple TV.
Understøttelse af flere sprog. Føj flere sprog til Apple TV, så du hurtigt kan skifte sprog, når du indtaster tekst ved hjælp af tastaturet på skærmen, eller ændre visningssproget. Se Skift sprog eller områdeformat på Apple TV.
Vennecontroller. Spil på Apple TV med hjælp fra en ven ved at kombinere to controllere, der bruges som en enkelt spiller. Se Juster indstillinger til controller på Apple TV.
Understøttelse af Tilpasset rumlig lyd. Brug din iPhone med iOS 16 eller en nyere version til at oprette en profil til rumlig lyd, som forbedrer lyden i AirPods (3. generation), AirPods Pro og AirPods Max, når du bruger dem med Apple TV. Se Få adgang til betjeningsmuligheder til rumlig lyd og støjkontrol på AirPods på Apple TV 4K.
Mine sportsgrene. Slå Mine sportsgrene til i Apple TV-appen for at følge dine teams på Apple TV samt i Apple News og andre Apple-apps på din Mac, iPhone eller iPad. Se Sport i Apple TV-appen.
Fremhævet tekst (tilgængelighedsfunktion). Slå Fremhævet tekst til for at se et forstørret tekstfelt for ethvert emne, du vælger på Apple TV. Se Brug Fremhævet tekst til at se forstørret tekst på emner, du vælger på Apple TV.