macOS High Sierra

Få systemoplysninger til din Mac

Når du åbner Oplysninger om system, vises en systemrapport med detaljerede oplysninger om din Mac, inkl.:

  • Den hardware, der er installeret i eller sluttet til den.

  • Computerens netværksforbindelser, inkl. de aktive tjenester, dens IP-adresser (Internet Protocol) og typen og hastigheden på netværksforbindelserne.

  • Computerens software, inkl. operativsystem, programmer og kerneudvidelser. (Du kan se oplysninger om version, ændringsdatoer og placeringer for hvert softwareemne.)

Du åbner Oplysninger om system og viser systemrapporten ved at klikke på symbolet for Launchpad i Dock, klikke på Andre og klikke på Oplysninger om system.

Åbn Oplysninger om system for mig

Vis en systemrapport

  • Se en længere rapport: Vælg Arkiv > Vis flere oplysninger. Rapporten kan fylde et par megabyte.

  • Se en kortere rapport: Vælg Arkiv > Vis færre oplysninger. Rapporten indeholder de fleste hardware- og netværksoplysninger, men udelader de fleste softwareoplysninger.

Udskriv, arkiver eller send en systemrapport

  • Udskriv en systemrapport: Vælg Arkiv > Udskriv.

  • Arkiver en systemrapport: Vælg Arkiv > Arkiver, skriv et navn, og vælg en placering til rapporten.

  • Send en systemrapport til Apple: Vælg Arkiv > Send til Apple. Hvis du ringer til Apple-support, kan du hjælpe supportmedarbejderen, hvis du har en kopi af din systemkonfiguration.

Vis systemoplysninger i Om denne Mac

Du kan se oplysninger om din Mac, inklusive dens modelnavn og den version af macOS, du bruger.

  • Vælg Vindue > Om denne Mac, og klik på et af følgende.

    • Oversigt: Se en oversigt over specifikationerne til din Mac.

    • Skærme: Få oplysninger om de skærme, der er sluttet til din Mac.

    • Lagringsplads: Se, hvor meget af lagringspladsen der er brugt, og hvilken type oplysninger der lagres. Du kan få flere oplysninger i Se brugt og ledig lagringsplads.

    • Hukommelse: Se, hvor megen hukommelse der er installeret i din Mac, og hvor mange hukommelsespladser der er tilgængelige til en opgradering af hukommelsen. Afhængigt af hvilken Mac du har, er der måske ikke et hukommelsesvindue.

    • Support: Få adgang til supportressourcer til macOS-software og Mac-hardware.

    • Service: Kontroller mulighederne for service, support og reparation til din Mac.

Brug Aktivitetsovervågning til at få oplysninger om din computers hukommelse.

Åbn Aktivitetsovervågning for mig

Du kan få flere oplysninger i Vis hukommelsesforbrug.