Føj kort til Wallet i Safari på Mac
Du kan bruge Safari til at føje kort, f.eks. boardingkort eller biografbilletter, til Wallet (eller Passbook) på din Mac, iPhone eller iPod touch.
iCloud skal indstilles på din Mac og din iOS-enhed (iOS 6 eller en nyere version).
Føj et kort til Wallet
I programmet Safari på Mac skal du klikke på Føj til Wallet på kortet.
Hvis du allerede har tilføjet kortet, men indholdet er anderledes, skal du klikke på Opdater.
Se et kort
I programmet Safari på Mac skal du klikke på linket til kortet på en webside.
Hvis stregkoden er utydelig, er kortet indløst eller udløbet. Du kan få oplysninger om kortet ved at klikke på knappen Info på kortet.
Del et kort
I programmet Safari på Mac skal du klikke på knappen Del på kortet.
Vælg, hvordan kortet skal deles.
Når du føjer et kort til iPhone eller iPod touch, føjes det også til Wallet på Apple Watch, hvis Dubler iPhone er slået til i appen Apple Watch.