Se de åbne websider på dine andre enheder i Safari på Mac
Knappen Faneoversigt kan bruges til at se de websider, der er åbne på din iPhone eller iPod touch (iOS 11 og nyere versioner), på din iPad og på andre Mac-computere (macOS Sierra og nyere versioner). Sørg for, at Safari er slået til i indstillingerne til iCloud (på din Mac) og i Indstillinger > [dit navn] > iCloud (på din iPhone, iPad og iPod touch).
Vis en webside, der er åben på en anden enhed
Klik på knappen Faneoversigt i Safari på din Mac.
Du kan se de websider, der er åbne på Mac, og lister med de websider, der er åbne på dine andre enheder.
Klik på en webside for at åbne den.
Tip: Du kan også skrive en del af sidens navn i det smarte søgefelt og derefter klikke på siden under iCloud-fanerne med dine søgeresultater.
Luk en webside, der er åben på en anden enhed
Klik på knappen Faneoversigt i Safari på din Mac.
Flyt markøren over en webside, der vises under din enhed, og klik derefter på knappen Luk , som vises til højre.
Overfør en webside mellem enheder
Når din iPhone, iPad eller iPod touch er i nærheden af din Mac, skal du klikke på eller skubbe Handoff-symbolet i den ene ende af Dock (på din Mac), på den låste skærm (på din iPhone, iPad eller iPod touch, hvis den har knappen Hjem) eller i multitasking-oversigten (på din iPhone X eller en nyere model eller din iPad Pro). Den webside, du ser på en enhed, sendes til den anden enhed. Se Fortsæt, hvor du slap med Handoff.
Du kan ikke bruge Handoff til at overføre private vinduer.