Importer fotos fra et andet bibliotek i Fotos på Mac
Hvis du organiserer dine samlinger af fotos i forskellige biblioteker, kan du importere fotos fra et bibliotek til et andet.
Hvis appen Fotos på din Mac er åbent, skal du vælge Fotos > Afslut Fotos.
Du åbner Fotos igen ved at holde Alternativtasten nede og derefter klikke på symbolet for Fotos i Dock.
Vælg det bibliotek i dialogen Vælg bibliotek, du vil importere fotos til, og klik derefter på Vælg bibliotek.
Vælg Arkiv > Importer, naviger til det bibliotek, du vil importere fra, og klik derefter på Gennemgå til import.
Gør et af følgende:
Importer hele biblioteket: Klik på Importer alle nye emner.
Importer valgte fotos: Vælg de fotos, du vil importere, og klik derefter på Importer valgte.
Hvis to biblioteker indeholder dublerede fotos, vises de i det bibliotek, du har importeret fotos i.