macOS High Sierra

Rediger oplysninger om dato i en kalender

Du kan til enhver tid nemt ændre kalenderens datoindstillinger. I kalenderen kan du også få vist begivenheder fra dit kalenderprogram, helligdage fra mange lande og fødselsdage, du har noteret i Kontakter.

Åbn Fotos for mig

  1. Klik på en kalender under Projekter i indholdsoversigten.

  2. Klik på knappen Kalenderindstillinger på værktøjslinjen.

  3. Gør et af følgende:

    • Vælg en ny startmåned eller et nyt år: Brug lokalmenuerne øverst i indstillingsvinduet.

    • Juster antallet af måneder i kalenderen: Vælg et tal på lokalmenuen.

    • Vis et lands helligdage: Klik på lokalmenuen “Vis nationale helligdage”, og vælg det ønskede land. Vælg Intet, hvis du ikke længere vil have vist helligdage.

    • Vis begivenheder fra Kalender: Vælg afkrydsningsfeltet ud for hver kalender, du vil have vist.

      Bemærk: De kalendere, du ser her, er dem, du har indstillet i programmet Kalender på din Mac.

    • Vis fødselsdage, du har noteret i programmet Kontakter: Vælg “Vis fødselsdage fra Kontakter”.

Når du har føjet begivenheder, helligdage og andre oplysninger til kalenderen, kan du redigere teksten på de enkelte datoer. Du kan få flere oplysninger i Formater kalendertekst.