macOS High Sierra

Formater tekst i en bog

Du kan føje tekst til en fotobog og derefter ændre udseendet på teksten ved at vælge forskellige skriftindstillinger. Du kan også kopiere et tekstformat og indsætte det på anden tekst i bogen.

Åbn Fotos for mig

Tilføj eller formater tekst på en bogside

  1. Klik på en bog under Projekter i indholdsoversigten.

  2. Dobbeltklik på den side, hvor du vil tilføje eller formatere tekst.

  3. Hvis siden ikke allerede indeholder tekst, skal du klikke på knappen Indstillinger på værktøjslinjen og derefter vælge et sidelayout, der omfatter tekst.

  4. Skriv eller rediger tekst.

  5. Gør et af følgende:

    • Formater teksten vha. værktøjerne i vinduet Valg til tekst.

      Vinduet Valg til tekst.
    • Vælg Rediger > Skrift, og vælg derefter de kommandoer til tekstformatering, du vil bruge.

Anvend tekstformatering på lignende tekst i en bog

Du kan kopiere tekstformatering og derefter anvende den på lignende tekst i en anden del af bogen. Hvis du f.eks. synes godt om udseendet på teksten i et titelfelt, kan du kopiere tekstens formatering til alle andre titeltekster i bogen.

  1. Klik på en bog under Projekter i indholdsoversigten.

  2. Dobbeltklik på en side, og dobbeltklik derefter på teksten med den formatering, du vil kopiere.

  3. Vælg Rediger > Skrift > Kopier format.

  4. Vælg den tekst, du vil ændre, og vælg derefter Rediger > Skrift > Sæt format ind.

Tekstformateringen anvendes til det valgte tekstfelt.

Vis eller skjul sidetal i en bog

Hvis det tema, du bruger, indeholder sidetal, kan du vælge, om du vil inkludere dem i bogen.

  1. Klik på en bog under Projekter i indholdsoversigten.

  2. Klik på knappen Bogindstillinger på værktøjslinjen, og vælg eller fravælg derefter afkrydsningsfeltet “Vis sidetal”.

    Afkrydsningsfeltet vises ikke, hvis du bruger et tema uden sidetal.

Hvis der vises en advarsel (rød trekant), mens du arbejder på en bog

Hvis der vises en rød trekant med et udråbstegn, mens du arbejder på en bog, betyder det, at noget tekst ikke kan rummes på den tilgængelige plads, enten fordi skriften er for stor, eller fordi teksten har for mange tegn.

Symbol for advarselstrekant.

Du retter den fejl, som er skyld i advarslen, ved at gøre et af følgende:

  • Få teksten til at fylde mindre ved at ændre tekstens skrift, skriftsnit eller størrelse.

  • Rediger teksten, så den indeholder færre ord.