Gendan et Fotos-bibliotek fra en Time Machine-sikkerhedskopi
Hvis du sikkerhedskopierer Mac med Time Machine, kan du let gendanne et fotobibliotek i den form, det havde under den seneste sikkerhedskopiering.
Bemærk: Hvis du bruger iCloud-fotobibliotek og gendanner systemets Fotos-bibliotek fra en Time Machine-sikkerhedskopi, vil fotografier, som du har slettet siden sidste Time Machine-sikkerhedskopiering, gendannes til din Mac og overføres til iCloud igen. Hvis du vælger at optimere Mac-lagring, har Time Machine måske ikke en sikkerhedskopi af originalerne. Men originalerne opbevares i iCloud.
Hvis Fotos er åben, skal du vælge Fotos > Slut Fotos.
Klik på symbolet for Time Machine på menulinjen, og vælg Start Time Machine.
Time Machine åbnes og viser de tilgængelige sikkerhedskopier
Klik på datoen til den seneste sikkerhedskopiering, naviger til sikkerhedskopien af fotobiblioteket, og klik for at vælge den.
Klik på Gendan.
Afhængigt af bibliotekets størrelse kan det tage lidt tid, før biblioteket er gendannet. Næste gang du åbner Fotos, bør du kunne bruge Fotos-biblioteket, som det var, da det sidst blev sikkerhedskopieret.