Se fotografier
Fotos bruger oversigterne Øjeblikke, Samlinger og År til at organisere fotografierne automatisk efter tid og lokalitet, så du nemt kan finde netop de fotografier, du leder efter. Et øjeblik er en gruppe fotografier og videoer, der er taget på omtrent samme tid og samme sted, f.eks. en eftermiddag ved stranden. En samling er en gruppe beslægtede øjeblikke, f.eks. hele din ferie ved stranden. Oversigten År grupperer alle de fotografier, der er taget samme år, under et, så du hurtigt kan få et overblik over hele biblioteket. Du kan også få vist dine fotografier enkeltvis for at se flere detaljer og redigere dem.
Spørg Siri. Sig f.eks.: “Åbn Fotos”.Læs mere om Siri.
Se dine fotografier
Se fotografier organiseret efter øjeblik, samling og år: Klik på Fotos i indholdsoversigten, og klik derefter på Øjeblikke, Samlinger eller År på værktøjslinjen. Klik på et øjeblik, en samling eller et år for at se de tilhørende fotografier. På et pegefelt kan du knibe udad eller indad på øjeblikket, samlingen eller året.
Rul op eller ned i et øjeblik: Tryk på pil op eller pil ned. På et pegefelt skal du skubbe op eller ned med to fingre.
Vis bestemte fotografier i et øjeblik: Klik på lokalmenuen Viser, og vælg den type emne, du vil se (f.eks. Favoritter), eller vælg et nøgleord, der er knyttet til dine fotografier. Du kan vælge flere emner på lokalmenuen Viser, så du kun ser de ønskede fotografier. Du kan få flere oplysninger om brug af nøgleord til at identificere fotografier i Find fotografier efter nøgleord.
Se fotografier enkeltvis
Se et fotografi: Dobbeltklik på et miniaturefotografi.
Zoom ind eller ud på et fotografi: Træk zoommærket, eller knib udad eller indad på pegefeltet. Du kan trække det zoomede billede til en anden placering.
Se oplysninger om et fotografi: Klik på knappen Info på værktøjslinjen.
Du kan få flere oplysninger om brug af Infovinduet i Føj titler, beskrivelser m.m. til fotografier.
Marker et fotografi som en favorit: Klik på knappen Favorit på værktøjslinjen. Fotografiet vises i albummet Favoritter.
Vis eller skjul navnene på personerne på fotografiet: Vælg Oversigt > Vis navne på ansigter. Navnene på de identificerede personer på et fotografi vises. Hvis der vises et unavngivet ansigt, kan du klikke på feltet og angive personens navn. De personer, du navngiver, føjes til albummet Personer.
Tilføj et fotografi i et nyt eller eksisterende album: Vælg Billede > Føj til, og vælg Nyt album, eller vælg et eksisterende album. Du kan også trække fotografier til et eksisterende album i indholdsoversigten.
Se et fotografis lokalitet på et kort: Rul ned til Steder for at se miniaturefotografiet på et kort. Dobbeltklik på miniaturen for at se den på et større kort. Dobbeltklik på det igen for at zoome ind eller se det i et net. Klik på Vis fotografier i nærheden for at se andre fotografier fra lokaliteter i nærheden.
Se flere fotografier af personer på fotografiet: Rul ned til Personer for at se de personer, der er identificeret på fotografiet. Dobbeltklik på en persons ansigt for at se andre fotografier af personen.
Se beslægtede fotografier: Rul ned til Beslægtet for at se lignende fotografier fra andre tidspunkter på samme lokalitet. Dobbeltklik på gruppen med beslægtede fotografier for at se dem.
Afspil et hurtigt lysbilledshow
Du kan hurtigt afspille et lysbilledshow med fotografierne i en samling eller et øjeblik. Du kan vælge tema og musik til lysbilledshowet, men du kan ikke tilpasse lysbilledshowet på andre måder.
Hvis du vil oprette et tilpasset lysbilledshow, som du kan arkivere eller eksportere, skal du oprette et lysbilledshowprojekt. Du kan få flere oplysninger om oprettelse af et lysbilledshowprojekt i Opret og arbejd med lysbilledshow.
Vælg nogle fotografier i et øjeblik, og vælg Arkiv > Afspil lysbilledshow.
Klik på Temaer, og vælg et tema.
I vinduet vises et eksempel på temaet.
Klik på Musik, og vælg den ønskede sang. Du slår musikken fra ved at klikke på sangen igen for at fravælge den.
Klik på Afspil lysbilledshow.
Tryk på esc-tasten for at slutte afspilning af lysbilledshowet. Du kan også trykke på piletasterne for at springe frem eller tilbage i lysbillederne og trykke på mellemrumstasten for at sætte lysbilledshowet på pause.
Se Live Photos
Med nogle iPhone-modeller kan du tage Live Photos, som tager et stillbillede og øjeblikkene lige før og efter billedet. Du kan importere et Live Photo i Fotos og derefter se, redigere og dele det eller ændre det til et stillbillede.
Åbn et Live Photo: Dobbeltklik på miniaturefotografiet.
Afspil et Live Photo: Anbring markøren over miniaturefotografiet eller over Live Photo-mærket, når du ser på et fotografi. Hvis du har et Force Touch-pegefelt, kan du afspille videoen ved at klikke hårdt på et Live Photo. (Du kan også klikke på miniaturefotografiet på Touch Bar).
Omdan et Live Photo til et stillbillede: Vælg fotografiet, og vælg derefter Billede > Slå Live Photo fra. Hvis du vil kunne afspille et Live Photo igen, skal du vælge fotografiet og vælge Billede > Slå Live Photo til.
Du kan få oplysninger om, hvordan du redigerer et Live Photo, i Rediger Live Photo.
Hvis du bruger Live Photos i udskriftsprojekter som bøger, kort og kalendere, vises de som stillbilleder på udskriften.
Se fotoserier, og vælg billeder, du vil arbejde med
Med nogle modeller af iPhone, iPad og iPod touch kan du tage en serie fotografier hurtigt efter hinanden, så du får et godt billede af motiver, der bevæger sig hurtigt. Når du importerer en fotoserie i Fotos, vises den i det importerede øjeblik og i albummet Serier. Når du åbner en serie, kan du se alle billederne i serien og vælge de enkeltbilleder, du vil arbejde med.
Dobbeltklik på serien i øjeblikket eller i albummet Serier i indholdsoversigten.
Du vælger fotografier i serien ved at klikke på knappen Foretag et valg i øverste venstre hjørne af fotografiet.
Klik på hvert af de fotografier, du vil arkivere som individuelle fotografier, og klik derefter på cirklen i nederste højre hjørne for at markere fotografierne som valgt.
Klik på OK, når du har valgt de fotografier, du vil arbejde med enkeltvist.
Gør et af følgende:
Behold de valgte fotografier, og slet de andre i serien: Klik på Behold kun det valgte.
De valgte fotografier vises enkeltvis i øjeblikket, og fotografier, der ikke er valgt, anbringes i albummet Slettet for nylig. Serien vises ikke længere i øjeblikket eller i albummet Serier.
Vis de valgte fotografier enkeltvis, og behold alle fotografierne i serien: Klik på Behold alt.
De valgte fotografier vises enkeltvis, og fotoserien ændres ikke.
Vis eller skjul fotografier
Du kan skjule valgte fotografier og kun vise dem, når du vil se dem. Det kan være nyttigt at skjule et fotografi, hvis du ikke vel bruge det, men er usikker på, om det skal slettes.
Skjul fotografier: Vælg et eller flere fotografier, vælg Billede > Skjul [antal] fotografier, og klik derefter på Skjul fotografier.
De valgte fotografier vises ikke længere i dine øjeblikke, men de er ikke slettet.
Vis skjulte fotografier: Vælg Oversigt > Vis skjulte fotoalbum.
Albummet Skjult vises blandt dine øvrige album. Du viser fotografierne i det igen ved at vælge Billede > Vis [antal] fotografier igen.
Tip: Du kan bruge tastaturgenveje til hurtigt at udføre mange almindelige opgaver i Fotos. Du kan se alle de genveje, du kan bruge, i Tastaturgenveje. Hvis din Mac har en Touch Bar, kan du bruge den til at se fotografier, foretage redigeringer m.m. Du kan få flere oplysninger i Brug Touch Bar.