Send sms'er vha. Beskeder på Mac
Du kan sende beskeder med tekst, fotografier og andre arkiver til dine venner.
Bemærk: Inden du kan sende beskeder, skal du gøre klar til at sende sms'er.
Spørg Siri. Sig f.eks.: “Skriv sms til min mor om, at jeg bliver forsinket”. Læs mere om Siri.
Send sms'er
I Beskeder på din Mac skal du klikke på knappen Ny besked for at starte en ny besked (eller bruge Touch Bar).
Gør et af følgende:
Send en besked til en person: Skriv et navn, en e-mailadresse eller et telefonnummer i feltet Til. Mens du skriver, foreslår Beskeder matchende adresser fra programmet Kontakter eller fra personer, som du tidligere har sendt beskeder til.
Du kan også klikke på knappen Tilføj til højre for feltet Til. Klik på en kontakt på listen, og klik derefter på e-mailadressen eller telefonnummeret.
Send en besked til mere end én person: Se Send en sms til en gruppe.
Skriv din besked i feltet nederst i vinduet. Du kan inkludere følgende:
Tekst: Skriv tekst i beskedfeltet. Du kan bruge indtastningsforslag, hvis de vises.
Tip: Tryk på Alternativ-Retur for at indsætte et linjeskift i en besked.
Fotografier eller videoer på din Mac: Træk fotografier (inklusive Live Photos) eller videoer til beskedfeltet, eller kopier og indsæt dem.
Bemærk: Hvis du trækker et Live Photo til din besked, vil dine venner kun se et stillbillede. Hvis dine venner skal kunne se afspilningen af et Live Photo, skal du dele det fra programmet Fotos. Se Brug Beskeder og Mail til at dele fotografier fra Fotos på Mac.
Fotografier og videoer direkte fra dit iPhone- eller iPad-kamera: Vælg Arkiv > Importer fra iPhone eller iPad, vælg derefter Tag foto eller Scan dokumenter for at tage et billede eller scanne et dokument med din iPhone eller iPad, og indsæt det i din tekst. (Tilgængelig, hvis du har macOS Mojave og iOS 12.) Se Indsæt fotografier og scanninger med Continuity Camera.
Arkiver eller weblinks: Træk eller kopier og indsæt arkiver eller weblinks.
Lydklip: Hvis du vil optage et lydklip i beskeden, skal du se Send lydklip i en sms.
Emoji: Klik på knappen Emoji for at føje emoji-symboler til din besked. Hvis du tilføjer tre eller færre emoji-symboler, vises de som store emoji-symboler.
Tryk på Retur på tastaturet for at sende beskeden.
Videresend en besked eller et bilag
Du kan videresende en besked (eller et bilag som et fotografi eller en video) fra en samtale.
I Beskeder på Mac skal du ctrl-klikke på beskeden eller bilaget og derefter klikke på Videresend.
Du kan gentage denne handling, hvis du vil videresende flere beskeder fra flere samtaler på samme tid.
Tilføj en modtager, og tryk derefter på Retur.
Alle beskeder og bilag sendes.
Din Mac kan modtage og sende sms'er og mms'er via din iPhone, når du indstiller videresendelse af beskeder. Hvis en ven f.eks. sender dig en sms fra en anden telefon end en iPhone, vises beskeden på din Mac og iPhone i Beskeder.
Bemærk: Hvis du vil sende og modtage sms'er og mms'er på din Mac, skal din iPhone bruge iOS 8.1 eller en nyere version, og både din iPhone og din Mac skal være logget ind på iMessage med det samme Apple-id. Desuden skal du indstille din iPhone.