Send en besked til en gruppe eller en virksomhed på Mac
Du kan sende beskeder til en gruppe, der opfylder disse krav. Hvis du bruger macOS 10.15 eller en nyere version, iOS 13 eller en nyere version eller iPadOS 13 eller en nyere version, kan du sende beskeder til virksomheder.
Beskeder, du sender til en gruppe eller en virksomhed, kan indeholde samme bilag og effekter, som du kan sende til en enkeltperson:
Tapbacks: Se Brug Tapbacks.
Fotos og videoer: Se Send fotos og videoer.
Fotos, scanninger og skitser (fra en iPhone eller iPad): Se Indsæt arkiver fra iPhone eller iPad.
Memoji-klistermærker og billeder: Se Opret din Memoji og Brug Memoji-klistermærker og #billeder.
Lydbeskeder: Se Send en lydbesked.
Beskedeffekter: Se Brug beskedeffekter.
Send en besked til en gruppe
I Beskeder på din Mac skal du klikke på knappen Ny besked for at starte en ny besked (eller bruge Touch Bar).
Skriv navnet, e-mailadressen eller telefonnummeret på hver af de personer, du vil sende en besked til, i feltet Til. Mens du skriver, foreslår Beskeder matchende adresser fra appen Kontakter eller fra personer, som du tidligere har sendt beskeder til.
Du kan også klikke på knappen Tilføj til højre for feltet Til. Klik på en kontakt på listen, og klik derefter på e-mailadressen eller telefonnummeret.
Bemærk: Hvis du er begrænset til at sende og modtage beskeder til og fra bestemte personer, vises et timeglassymbol ud for de personer, du ikke kan sende beskeder til.
Skriv din besked i feltet nederst i vinduet. Du kan bruge indtastningsforslag, hvis de vises.
Tryk på Retur på tastaturet, eller klik på knappen Send for at sende beskeden.
Send en besked til en virksomhed med Virsomhedschat
Hvis du bruger macOS 10.15 eller en nyere version, iOS 13 eller en nyere version eller iPadOS 13 eller en nyere version, kan du sende beskeder til visse virksomheder. Virksomhedschat kan hjælpe dig med at få svar på spørgsmål, løse problemer, få råd om dit næste køb, betale med Apple Pay m.m.
Bemærk: De beskeder, du sender til virksomheder, vises i mørkegrå tekstbobler, så du kan skelne dem fra iMessage-beskeder (i blå tekstbobler) og sms- eller mms-beskeder (i grønne tekstbobler).
Søg efter virksomheder, du vil chatte med, i Kort på din Mac, eller åbn en e-mail fra en virksomhed.
Du starter en samtale ved at klikke på Besked i infovinduet eller klikke på et link i e-mailen.
Hvis det er første gang, du har sent en besked virksomheden, oprettes der en ny samtale. Ellers kan du fortsætte en eksisterende samtale.
Bemærk: Hvis du er begrænset til at sende og modtage beskeder til og fra bestemte personer, vises et timeglassymbol ud for de personer (eller virksomheder), du ikke kan sende beskeder til.
Skriv din besked i feltet nederst i vinduet, og tryk på Retur. Du kan inkludere samme slags indhold, som når du sender beskeder til en person eller grupper.
I en virksomhedschat skal du måske vælge et svar på en liste (f.eks. vælge et tidspunkt til en aftale eller vælge på en liste med produktmuligheder).
Hvis du ikke længere vil modtage beskeder i en virksomhedschat, skal du slette samtalen. Du kan også slå meddelelser fra.
Se Apple-supportartiklen Sådan bruger du Messages for Business.
Hvis du vil svare direkte i samtalen for at gøre den mere organiseret, kan du se Send et direkte svar på en sms. Hvis du vil videresende en besked, kan du se Videresend en besked eller et bilag.