![](https://help.apple.com/assets/625613BFDFAEF7447A6F11C2/625613C5DFAEF7447A6F11CA/da_DK/f879e8fec1cd7c4dfe20ca5fe0572a12.png)
Vis vej i Kort på Mac
Du kan få vejvisning til bil, til fods, til offentlig transport og til cykel. Du kan også sende vejvisningen til din iPhone eller iPad eller dit Apple Watch, så du har nem adgang til den på farten.
![Et kort over San Francisco med vejvisning til en cykelrute, inklusive højde og trafik.](https://help.apple.com/assets/625613BFDFAEF7447A6F11C2/625613C5DFAEF7447A6F11CA/da_DK/9f0ded20c98afd73ba1fab536c379407.png)
Vis vej
Foretag en af følgende handlinger i appen Kort
på din Mac:
Klik på knappen Vis vej
på værktøjslinjen, og begynd at skrive din startlokalitet og din destination.
Klik på din destination, f.eks. et landmærke eller en knappenål på et kort, og klik derefter på Vis vej på stedkortet.
Hvis din aktuelle lokalitet vises, bruger Kort den som startplacering, men du kan indtaste en anden. Du kan også klikke på knappen Ombyt vejvisning
for at bytte om på start- og slutplacering.
Klik på knappen Kør, Gå, Offentlig transport eller Cykel.
Klik på knappen Rejseoplysninger
ud for en rute for at se listen med ruteanvisninger.
Hvis du kører, kan vejvisningen omfatte:
Ruter til elbiler: Se ladestationer langs ruten, og hold øje med din opladningsstatus (hvis du har en kompatibel bil).
Områder med trafikpropper: Oplysninger om områder med trafikpropper kan være med til at mindske trafikken i områder med tæt trafik i byer som London, Paris og Singapore. Du kan få en rute, der går uden om disse områder på de tidspunkter, det er aktuelt.
Begrænsninger for nummerplader: Til kinesiske byer med begrænset adgang til områder med tæt trafik kan du få en rute gennem eller uden om et område med begrænsninger, hvis du er berettiget til det.
Hvis du kører på cykel, kan du få vejvisning i udvalgte byer.
Gør et af følgende:
Zoom ind på et trin: Klik på trinet på listen med ruteanvisninger.
Vælg, hvornår du vil tage afsted eller ankomme: Ved kørsel i bil og med offentlig transport kan du klikke på Planlæg for at vælge, hvornår du regner med at tage af sted eller ønsker at nå frem. Se Planlæg en rute på din Mac.
Luk listen med ruteanvisninger: Klik på knappen Rejseoplysninger
igen.
Send vejvisning til din iPhone eller iPad eller dit Apple Watch
Du kan sende vejvisning eller en lokalitet til dine andre enheder. (Du skal være logget ind med samme Apple-id på din enhed og din Mac).
Klik på en lokalitet på kortet i appen Kort
på din Mac, klik på Vis vejvisning, og foretag eventuelle tilpasninger.
Klik på knappen Del
på værktøjslinjen, og vælg derefter den enhed, du vil sende vejvisning til.
Du modtager en notifikation på enheden. Tryk på den for at åbne vejvisningen i Kort på enheden.
Du kan også tilpasse cykelvejvisning på dine enheder. Læs mere i brugerhåndbogen til iPhone eller Apple Watch.