Flyt eller kopier beskeder
Du kan flytte eller kopiere beskeder mellem postkasser og mapper.
Flyt beskeder: Træk en eller flere beskeder til en postkasse på favoritlinjen eller til indholdsoversigten i Mail. Du kan også ctrl-klikke på en besked, vælge Flyt til og derefter vælge en postkasse (eller bruge Touch Bar).
Baseret på din historik over flytning af beskeder viser Mail den postkasse, som det er mest sandsynligt, at du vil flytte en besked til. Hvis du f.eks. flytter beskeder fra en bestemt person til en postkasse kaldet Rejse, findes kommandoen Flyt til “Rejse” til andre beskeder fra den pågældende person. Hvis det ikke er muligt at forudsige en postkasse, er Besked > Flyt til forudsagt postkasse utydelig.
Kopier beskeder: Hold Alternativtasten nede, mens du trækker beskeder til en anden postkasse. Eller ctrl-klik på en besked, vælg Kopier til, og vælg derefter en postkasse.
Hvis du har en IMAP-konto og ikke kan flytte beskeder, er det muligt, at beskederne indeholder ugyldige tegn (typisk tilføjet af en postserver) eller er for store, eller at du har overskredet grænsen for den maksimale lagringsplads, som udbyderen af din e-mailkonto har indstillet.
Du kan bruge regler til automatisk at flytte visse beskeder til bestemte postkasser, når du modtager dem.