Diktering
Brug vinduet Diktering i Tilgængelighed i Systemindstillinger til at vælge eller oprette dikteringskommandoer til brug med Forbedret diktering.
Med Forbedret diktering kan du bruge dikteringskommandoer, der følger med macOS, eller kommandoer, som du opretter, til at betjene din Mac og bruge programmer. Du kan også slå et nøgleordsudtryk til diktering til, som kan hjælpe dig med at bruge kommandoerne, også når du ikke dikterer tekst.
Du åbner dette vindue ved at vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Tilgængelighed og derefter klikke på Diktering.
Dikteringskommandoer | Viser listen over dikteringskommandoer, som du kan bruge, når Forbedret diktering er slået til. Hvis du har slået avancerede dikteringskommandoer til, vises de også. Du kan få flere oplysninger i Opret dikteringskommandoer, og slå dem til og fra. |
Slå nøgleordsudtryk til diktering til | Sig et nøgleordsudtryk for at starte diktering og bruge dikteringskommandoer, også selvom du ikke dikterer tekst. Du kan få flere oplysninger i Brug nøgleordsudtryk og menu til diktering. |
Afspil lyd, når kommando genkendes | Få din Mac til at afspille en lyd for at vise, at den har genkendt den dikteringskommando, du har sagt. |
Slå lyd fra under diktering | Slå lyden fra i musik, podcasts, videoer eller anden lyd, der afspilles på din Mac, når du dikterer. |
Dikteringskommandoer og avancerede indstillinger til kommandoer
Liste over kommandoer | Kommandoer grupperes efter handling (Valg, Navigation, Redigering, Formatering og System). Brug søgefeltet til at finde en kommando. Hvis du opretter dine egne dikteringskommandoer, vises de under Bruger øverst på listen. Et hak ud for en kommando betyder, at den kan bruges. Hvis du ikke vil bruge en kommando, skal du fravælge dens afkrydsningsfelt. |
Eksempelområde | Klik på en kommando på listen for at vise, hvordan den skal siges. Du kan muligvis sige en kommando på flere måder. Hvis du f.eks. vil skrive et valgt ord med fed skrift, kan du sige “Bold that”, “Bold this” eller “Bold selection”. |
Slå avancerede kommandoer til | Viser ekstra navigations- og systemkommadoer samt program- og dokumentkommandoer nederst på listen. Slå også muligheden for at oprette dine egne dikteringskommandoer til. |
Tilføj , Fjern | Klik på knappen Tilføj for at oprette din egen dikteringskommando. Du sletter en kommando, som du har oprettet, ved at vælge den under Bruger og derefter klikke på knappen Fjern . |