macOS High Sierra

Giv tilgængelighedsprogrammer adgang til din Mac

Når et tredjepartsprogram forsøger at få adgang til og styre din Mac vha. tilgængelighedsfunktioner, modtager du en advarsel, og du skal aktivt give programmet adgang til din Mac i Sikkerhed & anonymitet.

Hvis du kender et program, kan du godkende det ved at klikke på Åbn Systemindstillinger i advarslen og derefter vælge programmets afkrydsningsfelt i vinduet Anonymitet. Hvis du ikke kender et program eller ikke vil give det adgang til din Mac på det tidspunkt, skal du klikke på Afvis i advarslen.

Vær forsigtig, og giv kun adgang til programmer, som du kender og har godkendt. Når du giver programmer adgang til din Mac, giver du dem også adgang til kontakt og kalenderoplysninger samt andre oplysninger og er også underkastet deres betingelser og regler for beskyttelse af personlige oplysninger og ikke Apples politik med hensyn til beskyttelse af personlige oplysninger. Du skal gennemgå et programs betingelser og regler for beskyttelse af personlige oplysninger for at finde ud af, hvordan det behandler og bruger dine oplysninger.

Afviste programmer er opført under Tilgængelighed i vinduet Anonymitet. Hvis du senere beslutter at give et afvist program adgang til din Mac, skal du vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Tilgængelighed og derefter vælge programmets afkrydsningsfelt. Du fjerner et programs adgang til din Mac ved at fravælge dets afkrydsningsfelt. Du kan også trække et program til ruden for selv at tilføje det og derefter vælge programmets afkrydsningsfelt.

Åbn vinduet Privat for mig