Hvad er iCloud?
iCloud opbevarer dine fotografier, videoer, dokumenter og din musik, dine programmer m.m. på en sikker måde og holder emnerne ajour på alle dine enheder. Med iCloud kan du let dele fotografier, kalendere, lokaliteter m.m. med venner og familie. iCloud kan endda hjælpe dig med at finde din enhed, hvis du mister den.
Du kommer i gang ved at indstille iCloud på din Mac, dine iOS-enheder, dit Apple Watch, dit Apple TV og din Windows-computer.
Du indstiller iCloud på din iOS-enhed, din Apple TV-enhed eller din Windows-computer som beskrevet i Apple-supportartiklen Indstil iCloud på din iPhone, iPad eller iPod touch.
Her er nogle måder, du kan bruge iCloud på.
Alle dine fotografier og videoer. Altid tilgængelige. iCloud-fotos opbevarer alle dine fotografier og videoer på en sikker måde og holder dem ajour på din Mac, dine iOS-enheder, Apple TV og iCloud.com. Ændringer, som du foretager i programmet Fotos, opdateres automatisk alle steder. Og Fælles album gør det nemt at dele fotografier og videoer med personer, du vælger, og at invitere dem til at føje fotografier, videoer og kommentarer til dine fælles album. Læs mere om Fotos. | |||||||||||
Få adgang til dit skrivebord og dine dokumenter på alle dine enheder Brug iCloud Drive til automatisk at opbevare dine arkiver og mapper fra Skrivebord og Dokumenter i iCloud, så du har adgang til dem fra alle dine enheder og på iCloud.com. Du kan også invitere andre til at arbejde på arkiver sammen med dig. Du kan bruge arkivdeling i iCloud til at dele dokumenter med andre iCloud-brugere, som kan arbejde med dem og dele deres ændringer med dig. Læs mere om iCloud Drive. | |||||||||||
Del musik, bøger, programmer m.m. med din familie. Familiedeling gør det nemt for dig og op til fem familiemedlemmer at dele køb i iTunes Store, App Store og Apple Books, et familieabonnement på Apple Music og en aftale om lagringsplads på iCloud. Din familie kan også dele et fotoalbum og en familiekalender og endda hjælpe med at finde andre familiemedlemmers mistede enheder. Læs mere om Familiedeling. | |||||||||||
Find en Mac, der er blevet væk Find din Mac på et kort, afspil en lyd på den, lås dens skærm eller slet alle data på den. Læs mere om Find min Mac. | |||||||||||
Dine yndlingsprogrammer bliver endnu bedre med iCloud Du kan holde dine indstillinger for e-mailbeskeder, kalendere, noter, kontakter, påmindelser, beskeder, nyheder, værdipapirer og HomeKit-tilbehør opdateret ved at bruge programmerne på din Mac, dine iOS-enheder og iCloud.com. Læs mere om programmerne, der følger med din Mac. | |||||||||||
Musik, programmer og Apple Books Hent køb fra iTunes Store, App Store og Apple Books automatisk på alle dine enheder, og hent tidligere køb, når du vil. Læs mere om “indhold overalt”. | |||||||||||
iCloud-faner, -bogmærker og -læseliste i Safari Se de websider, du har åbnet på din Mac og dine iOS-enheder (dine iCloud-faner). Læs artikler fra din læseliste, selv når du er offline. Desuden kan du bruge de samme bogmærker på din Mac, dine iOS-enheder og din Windows-computer. Læs mere om Safari. | |||||||||||
iCloud-nøglering Hold dine adgangskoder, kreditkortoplysninger m.m. opdaterede, og få dem indsat automatisk på din Mac og dine iOS-enheder. Læs mere om iCloud-nøglering. | |||||||||||
iCloud-lagring Alle har 5 GB gratis lagringsplads i iCloud til at starte med, og det er nemt at opgradere når som helst. Dine programmer og iTunes-køb tæller ikke med i iCloud-lagringspladsen, så du skal kun bruge den til f.eks. fotografier, videoer, arkiver og sikkerhedskopier af enheder. Læs mere om iCloud-lagring. |
Bemærk: iCloud kræver en internetforbindelse, og nogle iCloud-funktioner stiller visse minimumskrav til systemet. Se Apple-supportartiklen iCloud-systemkrav. iCloud er muligvis ikke tilgængelig i alle områder: Funktionerne i iCloud kan variere efter område.